Foto: FSB

Boligselskab samler udbud for op til 3 milliarder kr.

Et strategisk partnerskab med et fast team af ingeniører, arkitekter og entreprenører, der arbejder sammen over en årrække, bliver fremtiden hos boligselskabet FSB.

Det sker for at sikre bedre kvalitet i opgaveløsningen, en mere effektiv proces, optimale budgetter og holdbare tidsplaner, som kan være udfordret på grund af skiftende samarbejdspartnere, lyder det.

I midten af august sætter FSB et strategisk partnerskab for renoveringer og helhedsplaner i udbud. Udbuddet, som vil være på op til 3 milliarder kr. og gælde i 4 år, dog med mulighed for forlængelse i 2 år, indeholder også mulighed for nybyggeri.

Det faste team får base hos FSB på Rådhuspladsen i København.

– Normalt er det sådan, at entreprenøren først kommer på banen, når de rådgivende ingeniører og arkitekter er færdige med forarbejdet. Nu skal entreprenøren være inde over fra starten og kan endda bidrage med faglig viden for eksempel om tekniske løsninger eller særlige materialer allerede her. Entreprenøren kender derfor grundlaget for opgaven. Når forventningerne afstemmes fra begyndelsen, er det svært at blive uenige om budgetter, tidsplaner og kvalitet, siger adm. direktør Bjarne Larsson, FSB.

En anden fordel ved et strategisk partnerskab er – fremhæver direktøren – den viden om organisationen, FSB som et fast team af samarbejdspartnere vil få, og som de kan bygge videre på fra projekt til projekt.

Læs også Dyrlund Sørensen vinder byggeri af 131 boliger for FSB på Amager

Læs mange flere nyheder om København her





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder