Guy Hands blev i starten af 2017 Development Licencee for McDonald’s i Norden. Foto: McDonald’s

McDonald’s i Norden vælger strategisk partner til 200 nye restauranter

Det bliver rådgivningsselskabet Newsec, der skal hjælpe McDonald’s i Norden med at åbne op mod 200 nye restauranter på 10 år.

Rent formelt har Newsec Advisory indgået aftale med selskabet Food Folk, som er ejet af den engelske investor Guy Hands via selskabet Terra Firma Capital Partners. Selskabet annoncerede i april sin historiske ekspansionsplan i Danmark, Sverige, Norge og Finland.

Planen er at vokse med 100 nye restauranter på 5 år og 200 inden for de næste 10 år. For at realisere vækstplanerne er Newsec valgt som strategisk partner til at lede den fremtidige ekspansion og udvikling.

I Danmark er ambitionen i første omgang at åbne 20 nye restauranter i løbet af de næste 5 år.

Læs mere i McDonald’s i Danmark vil åbne 20 nye restauranter

– Vi vil være der, hvor danskerne også er. Vi har kig på flere potentielle placeringer, og Newsec er med sit store kendskab til det danske marked og køb af erhvervsejendomme en helt rigtig partner, og vi har store forventninger til samarbejdet, siger Development Manager Ulrik Olsen, Mcdonald’s i Danmark.

Hos Newsec er man ikke overraskende godt tilfreds.

– Norden er virkelig vores hjemmebane, og vi kan tilbyde et smidigt team, der ubesværet kan arbejde på tværs af landegrænserne. Denne langsigtede, strategiske og multifacetterede opgave passer perfekt med, hvordan vi ønsker at arbejde med totalløsninger i Nordeuropa, siger Max Barclay, chef for Newsec Advisory.

McDonald’s har i øjeblikket cirka 434 restauranter i Norden – 210 i Sverige, 89 i Danmark, 70 i Norge og 65 i Finland.

Guy Hands blev i starten af 2017 Development Licencee for McDonald’s i Norden.

LÆS OPFØLGNING Newsec er udelukkende konsulent i McDonald’s-ekspansion – indtil videre (+)

 

Læs også Newsec formidler sale-and-lease-back af to KFC-restauranter

Læs også McDonald’s på udkig efter købere til sine ejendomsbesiddelser

Læs også Coops tidligere udviklingschef skal stå for ejendomme hos McDonald’s

Læs mange flere nyheder om detail her





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder