AP Ejendommes direktør, Peter Olsson, var en tur på scenen i Milano for at takke for prisen. Foto: AP Pension

AP Pension kåret som Nordens bedste ejendomsinvestor med solidt afkast

Tirsdag blev AP Pension hædret ved den store, internationale ejendomskonference IPE Real Estate Global Conference & Awards 2018 i Milano, hvor det danske pensionsselskab blev kåret til Nordens bedste ejendomsinvestor.

Ved prisuddelingen var der knap 200 nominerede fra 14 lande fordelt på 28 kategorier. AP Pension var nomineret i kategorien ”Silver Regional – Nordic Countries”, hvor også Nordea Liv & Pension, ATP, Industriens Pension, PensionDanmark og norske DNB var nominerede.

– (2017) var et meget travlt og spændende år med megen innovation. AP Pension bruger sin størrelse til at udvikle og investere i urbane områder med et holistisk syn, lød begrundelsen blandt andet fra juryen.

Afkast på knap 16 procent
AP Pension har haft branchens bedste afkast de seneste 3 år med knap 16 procent i afkast til personer med 20 år til pension.

Ifølge AP Ejendommes direktør, Peter Olsson, har målrettede investeringer i byudvikling og boliger til almindelige danskere vist sig at være ganske solide på både kort og på langt sigt.

AP Ejendomme er AP Pensions datterselskab, som investerer i ejendomme, byudvikling, og som samtidig udbyder lejligheder.

I løbet af de kommende år bygger pensionsselskabet som minimum 1.280 nye lejligheder i København, Aarhus, Odense, Silkeborg og Horsens.

Læs også AP Pension bygger 1.280 boliger over hele Danmark





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder