Adm. direktør Rasmus Bundgaard, Victoria Properties

Victoria Properties på vej til at genopstå – overvejer igen at købe ejendomme

Efter at have afviklet alle aktiviteter og lavet en fortegningsemission i oktober 2017 er Victoria Properties ved at genopstå som ejendomsselskab.

– Victoria Properties har i forbindelse med emissionen fortaget en identitetsændring og skal operere som en ejendoms- og servicevirksomhed på det danske ejendomsmarked, skriver ledelsen i det nye 2017-årsregnskab.

Heri fremgår det, at ledelsen med adm. direktør Rasmus Bundgaard i spidsen er på udkig efter potentielle ejendomme.

– Selskabets ledelse har vurderet en række ejendomme med henblik på indkøb. Arbejdet har dog ikke resulteret i endelige aftale om indkøb af ejendomme, skriver selskabet i regnskabet.

Ledelsen i Victoria Properties A/S har udskudt etablering af ejendomsservicevirksomhed, til de første ejendomme er indkøbt.

14 millioner kr. via en emission
Det børsnoterede selskab havde ved udgangen af 2017 en egenkapital på 11,5 millioner kr. og kortfristede gæld på 1 million kr., ligesom Victoria Properties sad på et uudnyttet skattemæssigt underskud på 158 millioner kr., skriver Ritzau Finans.

Selskabet forventer i 2. kvartal 2018 at begynde driftsaktivitet, mens Victoria Properties for året 2018 forventer et samlet ”positivt resultat”, fremgår det af regnskabet.

Victoria Properties var oprindeligt et selskab for velhavende investorer, der investerede i tyske ejendomme, men finanskrisen gav massiv modvind. Det betød, at selskabet i flere år var en tom skal, men i oktober 2017 lykkedes det at få tilført 14 millioner kr. via en emission.

Læs også Victoria Properties vil afhænde sidste ejendom i år

Læs også Victoria Properties lukker og slukker til sommer

Læs også Victoria Properties gør klar til at træde i likvidation





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder