Fast Ejendom henter rutineret adm. direktør

Efterfølgeren for adm. direktør Lars Frederiksen er nu på plads hos Fast Ejendom Danmark A/S.

Det bliver således Torben Schultz, som fra 3. april bliver adm. direktør.

Bestyrelsesformand for Fast Ejendom, Niels Roth, oplyser, at 60-årige Torben Schultz har en lang erfaring inden for fast ejendom – senest som adm. direktør for ejendomsselskabet Kongeegen fra 2007 til 2017, hvor han har deltaget i gennemførelsen af et ”betydeligt antal” ejendomstransaktioner, udvikling af omfattende ejendomsprojekter samt asset management-opgaver på en ejendomsportefølje på cirka 1,5 milliarder kr.

Fra 2005 til 2007 var Torben Schultz økonomidirektør for ejendomsselskabet Keops, og inden da var han beskæftiget i ledende stillinger i forskellige selskaber inden for økonomi og finans samt i bankregi med credit management i WestLB og LB Kiel.

Torben Schultz har en HD i regnskab fra Handelshøjskolen i København og er uddannet revisor fra Arthur Andersen.

– Med Torben (Schultz, red.) får vi en direktør, der har dyb indsigt i alle relevante aspekter af ejendomsmarkedet, og vi er i bestyrelsen overbeviste om, at Torben har den rette profil til at videreudvikle Fast Ejendom Danmark til et nyt niveau, siger bestyrelsesformand Niels Roth.

Egenkapital på 315 millioner kr.
Allerede 20. december 2017 meddelte Fast Ejendom, at adm. direktør Lars Frederiksen ønskede at fratræde sin stilling. Det er aftalt med Lars Frederiksen, at han står til rådighed frem til udgangen af april i forbindelse med direktørskiftet.

Ejendommenes driftsresultat hos Fast Ejendom Danmark A/S gav i 2017 et overskud på 49,9 millioner kr. mod 50,1 millioner i 2016.

Resultatet før værdiregulering, finansielle poster og skat var i regnskabsåret 2017 46,5 millioner kr. mod 40,9 millioner året før.

For året 2018 forventer bestyrelsen et resultat af primær drift før værdireguleringer og finansielle poster i niveauet 32 millioner kr. mod budgetterede 37 millioner i 2017.

Fast Ejendom Danmark A/S havde pr. 31. december 2017 en egenkapital på 315 millioner kr. mod 291 millioner på samme tidspunkt året før.

Læs også Morten Bådstorp bliver ansvarlig for Home Erhverv Helsingør

Læs også John R. Frederiksen bliver afløst af Peter Winther i C.W. Obels bestyrelse





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder