Stones Invest erklæret konkurs

Stones Invest blev onsdag eftermiddag erklæret konkurs i Sø- og Handelsretten. En begæring om udsættelse blev afvist, skriver Børsen.

Ifølge bestyrelsesformand og advokat Rolf Ussing i Stones Invest skylder selskabet 4 mia. kr. væk. Heraf opgav han 2,5 mia. kr. som usikret gæld.

Kreditorerne var mødt talstærk op i retten med store krav til boet, der samlet løb op i langt over en milliard kroner.
Onsdag i næste uge mødes parterne for at gøre aktiverne i Stones Invest op. 

Ifølge Business.dk har Roskilde Bank 409 millioner kroner til gode i usikret gæld, mens Landic Property gør krav på 133 millioner kr. Ørevad Aps repræsenteret af advokat Birgitte Frølund har 52 millioner kroner til gode i usikret gæld. I alt skylder Stones Invest omkring fire milliarder kroner væk, heraf er altså 2,5 milliarder kroner i usikret gæld.
Syv finansielle kreditorer, Nordea, Nordea Kredit, FIH, Morsø Sparekasse, Lokalbanken, Basisbank og HSH Nordbank, har tilsammen 635 millioner kroner til gode i det konkursramte selskab, ifølge Business.dk
Hvor stor en del af gælden, der i sidste ende er sikret – for eksempel i form af pant i fast ejendom – står endnu uklart.

Steen Gude har på rekordtid opbygget Stones Invest-koncernen, der omfatter ejendomme, livsstilsbutikker, restauranter og luksusbåde.





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder