onsdag 07. marts 2018 08:58
Konsulenthus flytter hovedsæde til Carlsberg Byen
Konsulenthuset Accenture med hovedsæde i Dublin, Irland, flytter nu sit danske hovedsæde til Carlsberg Byen. Det sker til årsskiftet, når Accenture flytter ind i sin nyopførte domicilbygning Harild Hus i det centrale Carlsberg Byen.
Dermed kommer Accenture til at bo nær blandt andet Arkitema og bryggeriet Mikkeller.
– Vi mærker i det hele taget en stigende interesse for vores erhvervsmuligheder, og der er ingen tvivl om, at aftalen med Accenture og de øvrige virksomheder, der allerede er flyttet ind, kun vil skærpe denne interesse. Det gælder på erhvervssiden, men i lige så høj grad i forhold til retailområdet, som får gavn af den store tilflytning af både virksomheder og beboere, siger adm. direktør i Carlsberg Byen, Jens Nyhus.
Det nye hovedsæde er tegnet af Wilhelm Lauritzen Arkitekter og i samarbejde med Accentures arkitekt skræddersyet til Accentures behov. Bygningen har udover 6.000 kvm kontorareal butikker i stueetagen.
Læs også 58 nye boliger på vej i Carlsberg Byen – 40 allerede reserveret