Christian Listov-Saabye og Lars Lindgaard

Moe overtager rådgivende ingeniørfirma med 6 medarbejdere

Lars Lindgaard Ingeniørrådgivning og MOE har indgået aftale om, at Lars Lindgaard og virksomhedens 6 medarbejdere bliver en del af MOE-koncernen. Lars Lindgaard er specialister inden for energiplanlægning og bygherrerådgivning og har et stærkt netværk til kunder inden for industrisektoren.

Med MOE-koncernen, der har landsdækkende kontorer, kan kunderne få både specialist- og full service rådgivning. De to firmaer komplementerer hinanden, og målet er at kunne tilbyde kunderne flere kompetencer og endnu bedre service.

Med købet af Lars Lindgaard udvider MOE sin pallette af kompetencer inden for industrirådgivning, og styrker rådgivningsbenet i den jyske del af virksomheden.

– Opbygning af flere rådgivningsydelser er en del af vores strategi. Rådgivningsydelser er i vækst og inden for industriområdet er Lars Lindgaard det helt rigtige match for os. Den lokale tilstedeværelse er af stor betydning for udviklingen af MOE. Vi er geografisk organiseret og det lokale kendskab og nærheden til kunderne, er af stor betydning for, at vi kan udvikle forretningen og tiltrække dygtige medarbejdere. Vi ser frem til at vækste yderligere i Jylland sammen med Lars Lindgaard og til at byde medarbejderne velkommen i MOE-familien, siger adm. direktør i MOE, Christian Listov-Saabye.

Lars Lindgaards base i Hinnerup skiftes i løbet af 2018 ud med adresse i Aarhus, nærmere betegnet i pakhusene på Aarhus Ø, hvor MOE’s Aarhus-kontor med 90 medarbejdere har til huse.

– Sammen med Lars Lindgaard har vi et et stærkt afsæt for at opnå flere, store og komplekse projekter, særligt inden for industrien i hele Danmark. Samtidig kan vi fremover tilbyde kunderne et bredere ekspertisefelt inden for industriområdet, og skabe de bedste udviklingsmuligheder for vores medarbejdere og dermed en mere attraktiv arbejdsplads, siger divisionschef for MOE | Aarhus, Lars Hulsbæk.

MOE har 6 kontorer i Danmark og et datterselskab i Norge. Forretningsområderne er Byggeri, Infrastruktur og Energi & Industri.

– Den fortsatte udvikling af Lars Lindgaard Ingeniør Rådgivning er nu sikret, og vi ser frem til at blive en integreret del af MOE, som vi kender som en yderst professionel virksomhed med høj faglighed og en stærk firmakultur, siger Lars Lindgaard.

Læs også: Moe styrker tilstedeværelse på Sjælland med nyt opkøb





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder