Landinspektør. Foto LE34

Mangel på landinspektører forsinker byggerier

Skel.dk vil gerne hyre 10-12 nye landinspektører til deres virksomhed, der ligesom mange andre i branchen oplever vækst. Men de 60 landinspektører hos Skel.dk har svært ved at finde nye kolleger.

– Der er ikke nogen at ansætte. Der bliver dårligt nok uddannet lige så mange, som der bliver pensioneret. Vi har Danmarks laveste ledighed hos landinspektørerne blandt akademikere. Der er ikke nogen, der går ud fra studiet i dag uden at have en arbejdsplads. Så vi har nul procent i dimittendledighed, siger Michael Thomsen til Berlingske.

Avisen har spurgt rundt blandt branchens aktører, og MT Højgaard oplever ikke problemer med at rekruttere landinspektører. Men der er ifølge Dansk Byggeri flere byggefirmaer, som oplever manglen på landinspektører.

– Allerede for et par år siden udgjorde landinspektører en flaskehals. Det er en meget specialiseret faggruppe, der har byggeri og anlæg som sin primære berøringsflade. De bruges blandt andet, når der skal opmåles og udstykkes byggegrunde. Og derfor er byggeriet sårbart over for, om der uddannes landinspektører nok, siger cheføkonom Bo Sandberg fra Dansk Byggeri til Berlingske.

Der lader ikke til at være nogen anden løsning end at landinspektørvirksomhederne hæver deres priser, men det mener Michael Thomsen ikke er en løsning på lang sigt.

Og lige præcis med den opgave, som landinspektører udfører, er det ikke holdbart at hente arbejdskraft fra udlandet.

– Det vil være en nødløsning. Den lovgivning, vi arbejder med, er meget specifik for Danmark. Man ringer ikke bare til en polak og beder ham komme og fastlægge skellet til naboen, siger Michael Thomsen.

Læs også: Landinspektør har fordoblet antallet af medarbejdere på to år





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder