![](https://estatemedia.dk/dk/wp-content/uploads/2018/01/jesper-hiberg-lendager.png)
fredag 26. januar 2018 10:21
Lendager henter byggechef hos Henning Larsen Architects
Lendager Arkitekter byder i disse dage velkommen til en ny profil blandt deres ansatte. Der er tale om Jesper Høiberg, som skal være head of construction.
Han kommer fra Henning Larsen Architects med 20 års erfaring, hvor han som projekt- og projekteringsleder har fået stor erfaring i alle byggeriets faser. Jesper Høiberg har kompetencer inden for udvikling og gennemførelse af bygningskoncepter med særlig fokus på bæredygtighed.
Han brænder for bæredygtig arkitektur og har deltaget i det fælles nordiske forskningsprojekt ’Integreret Energidesign’ – ligesom han er forfatter til en bog omkring emnet. Blandt Jespers mange fantastiske projekter kan det prisbelønnede og markante Bølgen i Vejle nævnes.
– Jesper Høiberg er en af de helt tunge drenge i arkitektbranchen, som vi nu er stolte over at kunne byde velkommen i Lendager-familien. Hele holdet glæder sig til at arbejde tæt sammen med Jesper, der som Head of Construction vil være en nøgleperson i udviklingen af Lendager Group til branchens ledende virksomhed indenfor bæredygtig og cirkulær arkitektur, skriver Lendager i en pressemeddelelse.
Læs også: SHL går sammen med globale Will+Perkins