Skal-skal ikke investere: Boligudvikling kan for alvor sprede sig til provinsen i 2018

– Vi tror, at den nye analyseportal kan give flere investeringer i yderområderne. Indtil nu har investorer kun kunnet få adgang til statiske rapporter, der tog udgangspunkt i et byggefelt, projekt eller en ejendom, uanset om det var fra os eller fra andre, og til en ret høj pris. Det betød, at de store investorer sjældent har set ud over de 4-6 største byer, fordi det ofte var for dyrt at lave analyser på et projekt i Hjørring eller Viborg, og samtidig har de færreste investorer taget udgangspunkt i forbrugeren, siger analysedirektør Henrik Sørensen, Exometric.

Derfor har Exometric nu valgt at give online adgang til deres database der tager udgangspunkt i forbrugerne og markedsefterspørgslen gennem data, der belyser potentialet og risikoen i en hver afkrog af Danmark og bliver opdateret flere gange om året.

– Det giver en helt unik overvågning af den fremtidige udvikling på boligmarkedet i hver eneste af de 98 kommuner. Målet er også at det kan være en katalysator for at Københavnske investorer får appetit på investeringer i langt større dele af Danmark, fordi de “opdager”, at der er efterspørgsel på nye boliger i resten af Danmark og at der kan gøres gode investeringer andre steder end i de 5 største byer, siger Henrik Sørensen.

Exometrics landsdækkende markedsanalyser omfatter 12.000 husstande over hele landet, som bliver interviewet hvert halve år, så oplysningerne altid er opdaterede. Ligeledes bliver alle andre data løbende opdateret med henblik på at give Exobases kunder et forspring.

– Exobase baserer sig på avancerede algoritmer, der fusionerer tusindvis af datapunkter og interviews. Disse analysedata bruges til at danne et retvisende billede af den fremtidige udvikling i bosætningsområder, et projekt, efterspørgslen i en målgruppe eller et prisniveau. Vi har nu udviklet databasen, så vi kan åbne den op og lade andre trække på tallene, hvilket vores kunder har efterspurgt, siger udviklings- og analysedirektør Henrik Sørensen.

Exobase vil eksempelvis kunne hjælpe kommuner, der er udfordrede i forhold til at omsætte visioner til virkelighed med at få det nødvendige overblik over kommunens eller et udvalgt områdes potentialer.

 





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder