(Illustration: Effekt)

Første lejligheder solgt i 5 milliarder kr. projekt på Grønttorvet

Arbejdet med at lægge 6,3 millioner mursten og knap 1200 km kabler og rør til Københavns nye bydel er godt i gang. FB Gruppen og PKA står bag Grønttorvet, der kommer til at have 2200 boliger, butikker og institutioner og forventes at stå færdig i 2021.

Bydelen følger planen, hvor byggeriet af en ny boligejendom går i gang hver tredje måned. Den sjette boligejendom er ved at blive opført, og to ejendomme med lejeboliger er fuldt udlejet. Samtidig er de første udbudte 60 ejerboliger og 99 andelsboliger solgt, mens de næste 92 andelsboliger er reserveret.

– Der er stor efterspørgsel på boligerne, der stort set er blevet udlejet med det samme til et godt mix af unge og seniorer, singler og børnefamilier. Særligt bydelens grønne profil har været afgørende for lejerne, og næste efterår starter vi med at anlægge den store park med spiselige frugter, der trækker tråde til områdets historie som handelsplads for grønthandlere, siger Hans-Bo Hyldig, adm. direktør i FB Gruppen.

Byggeriet af bydelen skaber ca. 6200 arbejdspladser og har en samlet projektsum på cirka 5 milliarder kr. Bydelen forventes at stå færdig i 2021.

Grønttorvet bliver en mangfoldig bydel med forskellige boformer med eje-, leje- og andelsboliger i form af lejligheder, rækkehuse, studieboliger og seniorbofællesskaber. Det sikrer en blandet bydel med beboere med forskellige indkomster, baggrunde og aldersgrupper. I projektet er der også lagt vægt på fællesaktiviteter, der skal understøtte et socialt fællesskab.

– Sammen med FB Gruppen har vi vægt på at skabe en grøn og social mangfoldig bydel, hvor beboerne kan skabe relationer til hinanden. Eksempelvis kan seniorerne ud over deres egne naboer og bofæller deltage i plantelaug med folk fra hele Grønttorvet. På den måde skaber vi en socialt sammenhængende bydel, der giver et robust afkast til vores medlemmers pensioner, siger Nikolaj Stampe, ejendomschef i PKA.

Læs også: Ad hoc-leveringer har været vejen frem på Grønttorvet

Læs også: Der bliver grønt på toppen af en af Grønttorvets højeste bygninger i Valby





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder