Skandia flytter til Neroport i Ørestad

Skandia Danmark lejer 4.500 kvm. i Neroport i Ørestad. Skandia er en del af Europas femte største pensionsselskab, der i Danmark har specialiseret sig i pensionsordninger og sundhedsprodukter til medarbejdere i danske virksomheder.

– Neroport passer perfekt til vores profil. Bygningen sender et moderne og internationalt signal og giver optimal logistik både for vores kunder, samarbejdspartnere og medarbejdere. Samtidig er Neroport fleksibel. Det giver os gode muligheder for at udvikle på vores forretning i fremtiden. Vi er derfor naturligvis meget spændte på at flytte ind, siger Charsten Christensen, adm. direktør i Skandia.

Skandia forventes at flytte ind i september 2009, når ejendommen står færdig. Ejendommen er udbudt til en pris på 1.500 kr. per kvm. og med aftalen med Skandia er cirka 35 procent udlejet.

Neroports hovedindgang ligger ud mod Kay Fiskers Plads. Herfra kommer man ind i en lys og rummelig foyer, der binder bygningens base, dvs. de tre nederste etager, sammen. Oven på ´basen´ placeres to ´tårne´ på hhv. fem og tre etager. Det mindste tårn rummer ca. 2.500 kvm., det største ca. 5.000 kvm. Stueetagen rummer forskellige fællesfunktioner, bl.a. en kantine med plads til ca. 200 personer, og indrettes desuden med et butiksområde og en café ud til Kay Fiskers Plads.
Ejendomsselskabet Norrporten har med investeringen på en halv milliard kr. i Neroport gjort sin hidtil største investering i nybyggeri af kontorer i ejendommen, der ligger op til Ferringhuset. I forbindelse med tilbygningen får hele kvarteret dog også et nyt navn, nemlig Neroport.

Henning Larsen Architects har tegnet den nye tilbygning og det er Skanska Øresund, der står for udlejningen af ejendommen. Inklusiv Neroport ejer Norrportens ialt cirka 83.000 kvm. i København til en samlet værdi af cirka 3 milliarder skr.

Yderligere oplysninger: Skanska Øresund, att. udlejningschef Mikkel Søby, att. 44 77 99 89 eller læs mere på www.neroport.dk Billede: Neroport bliver navnet på det samlede kvarter omkring Kay Fiskers Plads bestående af det eksisterende Ferringhus og det kommende tilstødende byggeri på cirka 13.500 kvm.





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder