Tidligere ejendomsmægler køber erhvervsejendom til 47 millioner kr. i Hillerød

I en transaktion til 47 millioner kr. har en 4500 kvm retailejendom på adressen Industrivænget 2 skiftet hænder. Her har syv forretninger lejet sig ind, og ejendommen er således fuldt udlejet og har en afkastgrad på 8,5 procent.

Sælger er KS, et investeringsprojekt bestående af diverse investorer, som har besluttet sig for at sælge efter et par års ejerskab.

Køber er Jesper Laugmann, der er tidligere ejendomsmægler, men solgte sine butikker i 2015 og har nu opbygget en mindre portefølje af boligprojekter i Nordsjælland og nu altså også en retailejendom i Hillerød.

– Hillerød er en spændende by, hvor der sker en masse udvikling for tiden. Tæt på ejendommen kommer det nye supersygehus og et kæmpe boligområde. Det er sådan, at der er flere der pendler til Hillerød end væk fra Hillerød. Det er stærkt, at der er en kommune i Nordsjælland, der udvikler sig på den måde i stedet for, at alt retter sig mod København. Hvis denne udvikling fortsætter, er jeg meget fortrøstningsfuld, siger Jesper Laugmann.

Ejendommen er indrettet med butikker i varierende størrelser. Alle med en god facade mod Industrivænget og på ejendommens bagside er der gode forhold for til- og frakørsel med varer for butikkerne, der primært hører til i boligsegmentet – heriblandt Vordinborg Køkken og Daells Bolighus.

– Jeg regner ikke med, at folk kommer til at købe køkkener og møbler på nettet i fremtiden, men gerne stadig vil ned og røre ved dem, inden de køber, siger Jesper Laugmann om de nuværende lejere.

Bygningen er oprindelig opført i 1963 og ombygget til den nuværende anvendelse i 2005.

Det er Danbolig Erhverv ved Johnny Hallas, der har stået for transaktionen.

Læs også: Newsec Datea udlejer 27 boliger i Hillerød efter første åbent hus





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder