Bygningsstyrelsen oplever ofte, at en stor del af byggerierne ikke er brugbare ved aflevering, hvilket koster alle parter dyrt og giver utilfredse brugere. Årsagen er i mange tilfælde at finde i projektmaterialet, som ikke er koordineret fagene imellem, eller der er et spænd mellem, hvor rådgiverne har stoppet deres projektering, og hvor leverandører/entreprenører starter deres projektering.

– Udbudsreglerne bestemmer, at der ikke må angives produktspecifikke løsninger i udbudsmaterialet. Det betyder, at der efter indgåelsen af kontrakt med entreprenørerne skal foregå en tilretning og færdigprojektering med de tilbudte produkter. Vi må i Bygningsstyrelsen konstatere, at det ofte ikke bliver håndteret godt nok, skiver Bygningsstyrelsen i en pressemeddelelse.

Den nye fremgangsmåde kommer i kølvandet på et byggekaos, som opstod i forbindelse med ophævelsen af kontrakten med det spanske entreprenørselskab Inabensa under opførslen af Niels Bohr-bygningen. Virksomheden blev i februar 2017 fyret på grund af kvalitetssvigt og tabt tillid, og ekstraregningen forventes at blive meget stor.

Nu vil Bygningsstyrelsen henover 2017-2019 løbende udgive fagspecifikke ydelsesbeskrivelser, som præciserer rådgivernes ydelser for hver fase i projekteringen for fag, hvori der typisk indgår systemleverancer.

De fagspecifikke ydelsesbeskrivelser vil betyde, at uklarheder reduceres, og at entreprenører og leverandører vil få et bedre overblik over, hvad der skal projekteres, bygges og gives tilbud på.

De fagspecifikke ydelsesbeskrivelser er en konkretisering af ydelserne i Danske Arkitektvirksomheder og Foreningen af Rådgivende Ingeniørers ydelsesbeskrivelse. De uddybende og mere præcise ydelsesbeskrivelser vil indgå i Bygningsstyrelsens kommende kontrakter med rådgivere.

Hver fagspecifik ydelsesbeskrivelse vil blive sendt til kommentering hos mindst én aktør i den pågældende branche forud for udgivelse.

Arbejdet med fagspecifikke ydelsesbeskrivelser skal ses i forlængelse af Bygningsstyrelsens kvalitetssikring af foreløbig 45 byggesagers projektmateriale samt indførelse af performancetest-metoden.

I performancetest-metoden anerkendes det, at der efter kontraktindgåelse ikke kun skal bygges, men at der først er en fase med en entreprenørafhængig detailprojektering, hvorefter byggeproduktionen går i gang. Endvidere kommer en slutfase, hvor det sikres at bygningen indreguleres og performance-testes inden aflevering, så vi ved, at bygningen virker som tiltænkt og dermed kan bruges af brugerne.

Læs også: Statsrevisor: – For mig at se ligner det her en kæmpe skandale