Rasmus Juul Nyholm. Foto: Wilfred Gachau.

Administrationshuset skifter navn til Cobblestone

Danmarks 4. største administrationsselskab og 3. største full-service administrator Administrationshuset skifter navn til Cobblestone. Ejendomsmarkedet eksploderer i øjeblikket, og hverken internationale investorer eller lokale for den sags skyld forbinder meget andet end huslejeopkrævning og viceværtarbejde med ordet ejendomsadministration og dermed navnet ”Administrationshuset”.

Samtidig er det blevet et stadig større ønske ikke mindst fra de ansvarlige medarbejdere, der de seneste år har fået porteføljer fra internationale investorer som Solstra Capital, Patrizia eller NREP ind på bøgerne, at kunne præsentere firmaet med et navn, der er mere dækkende for alt det, som Administrationshuset kan levere.

– Kan vi tage rejsen ind i fremtiden med navnet Administrationshuset? Nej, er vores svar. Det kan vi simpelthen ikke. Det står lysende klart for os, at administration er kun en lille del af det, vi gør og det bliver endnu mindre fremover. Property Management er et bedre ord, og det er samtidig et vigtigt identitetselement, når vi kaster os ind i ”the war for talent”, som jeg forventer bliver blandt vores største slag i de kommende år. Det nytter ikke noget, at vi hele tiden skal fortælle hvad vores projekt egentlig er. Det skal vi signalere højt og tydeligt i vores identitet.

Derfor bliver navnet “Cobblestone”, brosten, fremover. Det egentlige navneskifte finder sted 1. november, men allerede nu er cobblestone.dk i funktion.

– Vi har valgt et engelsk navn, som dækker over alt det, jeg synes, vi står for i dag. Udspringet fra Vesterbros stenbro, en anelse oprørsk og samtidig med masser af mulighed for at skabe et solidt fundament for investorer og beboeres forankring og styring af deres ejendomme, siger Rasmus Juul-Nyholm.

Læs hele interviewet med Rasmus Juul-Nyholm i Estate Magasin Nr. 5, der udkommer i dag.

 





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder