Anne Marie Oksen. Foto: Estate Media

Anne Marie Oksen: – Vi er fundamentet

CEJ Ejendommes adm. direktør, Anne Marie Oksen, er Årets profil i ejendomsbranchen.

– Jeg er meget stolt og meget beæret over at modtage prisen i aften. Det er ikke et fag, der ofte bliver fremhævet. Men ejendomsadministration er et fag, jeg altid har brændt for, siger Anne Marie Oksen og tilføjer:

– Vi føler selv, vi er et væsentligt fundament for jer, der skal have afkast på ejendomme.

Anne Marie Oksen vinder Årets profil, fordi hun med dygtig ledelse står i spidsen for en massivt voksende forretning. Måske fordi hun populært sagt formår “at holde snuden i sporet” uden at blive fristet til diverse nye forretningsområder, der tager opmærksomhed fra kerneforretningen.

Det har betydet, at hun har kunnet trække store mandater til forretningen og samtidig opretholde fornuftige overskud i en branche, der i øjeblikket er under hårdt pres.

CEJ Ejendomsadministration, der er Danmarks 3. største administrationsselskab, kom ud af 2023 med en bruttofortjeneste på 161 millioner kr. mod 117 millioner kr. i 2022. Det betyder, at virksomheden vækstede 37,6 procent i det forgangne år især på grund af, at CEJ overtog nye mandater i løbet af året.

Dermed bygger CEJ yderligere på en positiv udvikling for væksten kommer ovenpå en fremgang på 23,6 procent i 2022.

Prisen for Årets profil går til en aktør i branchen, der på forbilledlig vis har talt for eller iværksat tiltag for at forbedre branchens udvikling og/eller image. Årets profil har været et eksempel på best practice enten inden for sit felt eller for branchen som helhed.

De nominerede profiler

Anne Marie Oksen

Jørn Tækker

Andreea Kaiser

Tim Lykke Myhrvold

Maya Færch





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder