Heimstaden startede deres opkøbstogt i København i starten af 2016. Illustration: Heimstaden

Heimstaden køber Nordic Property Management og opretter egen administration i Danmark

Heimstaden er de seneste år vokset kraftigt i Danmark, mest i københavnsområdet. I denne periode er den svenske investors portefølje blevet administreret af Nordic Property Management, men nu har de to virksomheder aftalt, at Heimstaden overtager Nordic Property Management.

Nordic Property Management administrerer boliger for 12 milliarder kr. og kommer i fremtiden fortsat til at administrere ejendomme, der ikke er ejet af Heimstaden.

– Samarbejdet mellem Heimstaden og Nordic Property Management har fungeret meget godt under Heimstadens indtog i Danmark, og vi er glade for samarbejdet. Vi vil videreudvikle dette samarbejde og er derfor glade for at kunne byde Nordic Property Managements medarbejdere velkommen hos Heimstaden, siger Magnus Nordholm, vicedirektør i Heimstaden.

– Alle nuværende og fremtidige kunder skal trygt kunne stole på den høje kvalitet, som Nordic Property Management hidtil har leveret, og som vi kommer til at fortsætte med. Utvetydige arbejdsgange skal sikre den kvalitet, som Nordic Property Managements kunder efterspørger.

Ledelsen kommer til at bestå af adm. direktør Henrik Duhn, som fortsætter sit arbejde i Nordic Property Management, samt Magnus Nordholm og Tom Rasmussen fra Heimstaden.

Læs også: Heimstaden køber portefølje på 150.000 kvm udenfor København for tre milliarder kr.





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder