torsdag 29. august 2024 09:37
Maria Beyer Skydt bliver adm. direktør
Maria Beyer Skydt er fra 1. august Tegnestuen Mejeriets nye adm. direktør.
Her skal hun stå i spidsen for tegnestuens udvikling med fokus på kvalitet, bæredygtighed og forpligtende samarbejder.
– Min vision er at videreføre virksomhedens arv og føre ind i en ny æra, siger hun.
Tegnestuen Mejeriet har lige under 30 ansatte og kom ud af dets seneste regnskabsår med et overskud på 900.000 kr. før skat. Omæstningen lød på lige under 20 millioner kr.
Maria Beyer Skydt afløser Søren Nielsen, som fortsætter som partner og tegnestuechef.
Søren Nielsen, der har været adm. direktør siden 2007, har ifølge virksomheden ønsket en ny rolle som tegnestuechef.
– Jeg ser frem til mere tid i maskinrummet med ressourcestyring, overblik og support til de enkelte projekter. Til fortsat kundekontakt til udvalgte projekter – og til at arbejde endnu mere konkret med den nødvendige bæredygtighed, siger han.
Tegnestuen har kontorer i Kolding, Haderslev og København og virksomhedens restaureringsafdeling er specialiseret indenfor restaurering af historiske, bevaringsværdige og fredede bygninger.