Lars Thylander. Foto: Wilfred Gachau.

Lars Thylander: – De tager fejl

Thylanders formand, Lars Thylander, kommer nu med en hård melding til dem, der tror, at der er bedring på vej.

– Der er stadig folk, der håber, at den ejendom, de købte i 2021, stadig kan sælges for købsprisen. Men de tager fejl. De ejendomme vi har købt de sidste måneder har ligget 25-30 pct. under det, markedet betalte i 2021. Så her er det vores opgave at væbne os med tålmodighed og være klar til at købe, når prisen er rigtig, siger han til Børsen.

Samme sted fremlægger han sammen med den nye adm. direktør i Thylander, Bjarke Mikkelsen, sin vision for fremtidens Thylander.

Tidligere tiders drømme om en ejendomsportefølje til over 30 milliarder kr. er ikke længere målet. Nu er målet at være de bedste og med det mener Bjarke Mikkelsen og Lars Thylander afkast. Thylander skal give branchens bedste afkast.

Den nye strategi fra Thylander kommer efter nogle hårde på ejendomsmarkedet, hvor markedet er gået helt i stå efter guldperioden i 2021.

Det var også i kølvandet på den, at daværende adm. direktør i Thylander, Kristian Krogh, meldte ud, at selskabet have ejendomme for mange flere milliarder kr. end på det tidspunkt.

Udskiftninger i toppen af Thylander
De seneste måneder – ja, år – har været præget af udskiftning i toppen af Thylander.

I slutningen af 2022 stoppede man samarbejdet med Kristian Krogh, hvorefter Lars Thylander genindtrådte som adm. direktør. Herefter opbyggede man en ny ledelse, der talte Søren Vendelbo og Mikkel Rosendahl, som henholdsvis viceadm. direktør og COO/CFO.

Men tilbage i december 2023 sagde Thylander så farvel til Vendelbo og Rosendal og ændrede igen i toppen af virksomheden. Ind kom Lars Bigom og Jarl Greve.

Kort før sommerferien foretog selskabet så sin seneste ændring i direktionen, der nu kun udgøres af den nye adm. direktør Bjarke Mikkelsen, efter han tiltrådte kort forinden. Både Lars Bigom og Jarl Greve er stadig en del af toppen af Thylander efter seneste rokade.

Ved siden af bevægelserne i den absolute top i Thylander har Henrik Køhn valgt at forlade selskabet til fordel for Fokus Nordic, mens den tidligere Fokus Nordic-profil Carl-Johan Collet er blevet en del af Thylander.





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder