Dansk stjernedesigner tegner forslag til islandsk luksusresort i midten af ingenting

Efter planen vil det islandske projektudviklingsselskab Festir Ehf bygge et hotel og luksusresort i midt på den islandske tundra. Hotellet skal have 150 værelser, og det er den danske stjernedesigner Johannes Torpe, der er hentet ind for at give projektet star quality.

Det vides endnu ikke, hvornår projektet, der kaldes Red Mountain Resort, går i gang, da man er i gang med at undersøge undergrunden, der hvor hotellet skal ligge.

Idéen med hele designet er, at det er meningen, at hotelgæsterne skal på en sjælerejse under mødet med den islandske mytologi og den islandske natur, som projektet i høj grad drejer sig om.

– Idéen er at invitere gæsten på sin egen personlige rejse i omgivelserne af ekstreme islandske natur. Vi vil skabe en virkelig dyb oplevelse, hvor der bliver plads til at gæstens sjæl kan forme sig… på en rejse væk fra hverdagens stress og ind i en anden verden, siger Johannes Torpe.

Johannes Torpe er tidligere kreativ direktør for B&O og har bl.a. arbejdet sammen med Roberto Cavalli, Dolce & Gabbana og Skype. Han har også drevet natklubben NASA og produceret musik sammen med dj’en Rune RK.





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder