Priserne på huse i vækstkommuner falder samtidig med realkreditændring

Home har regnet på priserne i de 18 vækstkommuner, der er i fokus i forbindelse med yderligere kreditstramninger. Lige nu afventer boligmarkedet en ny udmelding fra erhvervsminister Brian Mikkelsen.

Tallene viser ifølge Home, at huspriserne er faldet i 11 ud af 18 vækstkommuner fra august til september. Priserne er steget i fem og der er to kommuner uden data nok.

– Priserne i vækstområderne skiller sig under et ikke ud fra landsgennemsnittet længere. Faktisk er priserne i Københavns Omegn og i Aarhus steget mindre, end det er set i landet som helhed, og der er set et prisfald i et flertal af vækstkommunerne den seneste måned. Det er central viden, når der lige nu skrues en ny afbalanceret løsning for boligfinansiering i disse områder sammen, siger relationschef Mads Ellegaard i Home.

For mindre end to uger siden kom det frem, at Finanstilsynet og Erhvervsministeriet uden større opmærksomhed besluttede, at det kun skal være muligt for 15 procent af låntagere i såkaldte vækstkommuner at benytte sig af afdragsfrie lån og variable renter.

Borgmestre på Københavns Vestegn frygter at denne beslutning vil jage boligkøbere længere ud på landet. Men i forhold til homes prisindeks kigger boligkøberne allerede væk fra vækstkommunerne.

Tallene viser også, at to kommuner er i minus i forhold til for et år siden. Nemlig Lyngby-Taarbæk Kommune med et fald på 7,2 % i huspriserne på et år. Den seneste måned er priserne faldet med 3,7 procent. Forbehold for at månedstal for kommuner kan dog svinge forholdsvist meget. Også i Brøndby er huspriserne lavere.

I gennemsnit er priserne i Københavns Omegn faldet med 0,6 procent den seneste måned. Priserne er 3 procent højere end for et år siden. I København by er priserne steget med 0,3 procent den seneste måned og 7,2 procent på et år.

I Aarhus er priserne steget med 1,6 procent fra august til september. Og 2,8 procent på et år. Årsstigningen er dog mindre end i Østjylland som helhed.

På landsplan faldt priserne med -0,2 procent, men husene kostede 3,8 procent mere end for et år siden.

Priserne på ejerlejligheder steg i København og Aarhus i august, men lejligheder i Aarhus er det seneste år steget mindre end på landsplan.

Læs også: Omegnskommuner forfærdede over nye regler for boliglån – frygter opbremsning af markedet





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder