Jakob Axel Nielsen. Foto: Freja Ejendomme.

Jakob Axel Nielsen nyt bestyrelsesmedlem i Freja Ejendomme

Jakob Axel Nielsen er blevet udpeget som nyt og femte bestyrelsesmedlem i Freja Ejendomme.

Udover at være tidligere minister og nuværende direktør i sædbanken Cryos International har Jakob Axel Nielsen i mange år været involveret i ejendomsbranchen.

Han har tidligere været været adm. direktør i ejendomsudviklingsvirksomheden Calum, hvor han nu sidder i bestyrelsen. Derudover er han også med i det danske ejendomsinitiativ i Ukraine, Ukrainian Homes For All, hvor han sammen med en række andre ejendomsprofiler forsøger at hjælpe med genopbygningen af Ukraine.

– Jeg er stolt over at blive en del af bestyrelsen i Freja Ejendomme, der som statens ejendomsselskab har en meget vigtig rolle med at udvikle og sælge statens ejendomme over hele landet og sikre, at de kommer godt videre på private hænder. Samtidig er de også en central aktør i flere store byudviklingsprojekter og jeg ser frem til at arbejde med denne spændende organisation, siger han.

Den formelle beslutning om udpegelsen af Jakob Axel Nielsen blev truffet på en generalforsamling i selskabet den 30. april 2024.

Hans J. Carstensen, bestyrelsesformand i Freja Ejendomme, peger på Jakob Axel Nielsens erfaring som minister og involvering i branchen som et stort aktiv.

– Jakob har mange års erfaring fra dansk politik og efterfølgende også ejendomsbranchen, og jeg er glad for, at han nu bliver en del af Freja Ejendommes bestyrelse, siger han.

Lang erfaring med ejendomme
Freja Ejendomme har i en periode kun haft fire bestyrelsesmedlemmer, men er med Jakob Axel Nielsen nu tilbage på fem medlemmer.

Bestyrelsen tæller formand, Hans J. Carstensen, Jakob Axel Nielsen, Bo Rygaard, Line Køhler Ljungdahl og Helle Lis Søholt.

Jakob Axel Nielsen var fra 2007-2010 minister i henholdsvis Anders Fogh Rasmussen og Lars Løkke Rasmussen-regeringer, hvor han først var transportminister, inden han efterfølgende blev sundhedsminister.

Han stoppede i politik i november 2010, for at blive direktør i Aleris Privathospitaler, men da de fusionerede med Hamlet Privathospitaler i 2011 stoppede han i den nye organisation.

I 2012 blev han direktør i Calum i Aalborg, som han var hos ind til valget i 2022, hvor han forsøgte at genopstille, men hvor han ikke blev valgt ind for De Konservative.





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder