Truong My Lan. Foto: Ministry of Public Security

Vietnamesisk ejendomsmilliardær dømt til døden

Det er blevet kaldt den mest spektakulære sag i Vietnam nogensinde.

I centrum for den står den vietnamesiske ejendomsmilliardær Truong My Lan.

Gennem 11 år har hun plyndret en af ​​landets største banker ved at optage lån for 44 milliarder dollars, som hun kontrollerede gennem utallige skuffeselskaber. En ulovligmanøvre ifølge Vietnamisks lov.

Torsdag blev hun dømt til døden.

67-årige Truong My Lan blev arresteret tilbage i 2022 og blev derefter anklaget for bestikkelse af embedsmænd og overtrædelse af reglerne om bankudlån.

Udover dødsdommen skal hun betale 27 milliarder dollars tilbage.

BBC beskriver dødsdommen som sjælden og måske et forsøg på at få hende til at betale de mange forsvundne milliarder.

Retssagen er det hidtil mest dramatiske kapitel i anti-korruptionskampagnen “Blazing Furnaces” ledet af kommunistpartiets generalsekretær, Nguyen Phu Trong.

Kampagnen begyndte ifølge BBC helt tilbage i 2016 og har tvunget to præsidenter og to vicepremierministre til at træde tilbage, og hundredvis af embedsmænd er blevet disciplineret eller fængslet.

Men BBC beskriver dommen til Truong My Lan som en foreløbig kulmination.





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder