Christine Lagarde står i spidsen for den Europæiske Centralbank. Foto: ECB

Cheføkonom: ECB sender et klart signal om rentenedsættelse i juni

Der er grund til at tro på rentenedsættelser til juni.

Det vurderer cheføkonom i Danske Bank, Las Olsen, efter at ECB torsdag – som ventet – valgte at holde renten i ro på 4 procent.

I forbindelse med renteudmeldingen fra ECB er der blevet udsendt en pressemeddelelse, hvor Las Olsen hæfter sig ved en særlig passage.

– I pressemeddelelsen står der direkte, at det under en række forudsætninger vil være passende at reducere det nuværende niveau af pengepolitisk stramhed, siger han til Børsen.

Ifølge Las Olsen er det et “rimelig klart signal” om, at der kommer en rentenedsættelse til juni, hvor det næste møde afholdes, skriver Børsen.

Legarde: Passende at tale om rentenedsættelser
På det efterfølgende pressemøde slog ECBs chefen Christine Lagarde fast, at hun mener, at det er “passende” at tale om rentenedsættelser. Samtidig vil hun dog ikke sige noget om, hvornår det bliver.

Hun betonede derudover, at der ikke er lagt en fast plan for, hvornår renterne skal sættes ned.

Endelige gjorde Christine Legarde det klart, at der var medlemmer af ECB, der var klar til at sætte renten ned allerede nu.

Cheføkonom i Sydbank, Søren Kristensen, vurderer, at hvis lønstigningerne i eurozonen bliver for høje eller inflationen stiger, så kan det ændre på udsigterne til rentenedsættelser.

– Men vi tror på, at renten bliver sat ned lige inden sommerferien, skriver han på X.





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder