SEB transformerer tidligere rådhus i Farum til sundhedshus og melder nu næsten alt udlejet

Siden Furesø Kommune fraflyttede sit tidligere rådhus i Farum i 2014, har ejeren af rådhuset, SEB Pension, arbejdet med at transformere den spændende bygning, så den kunne få et nyt liv.

Furesø kommune havde samtidigt med fraflytningen et ønske om at få etableret et sundhedshus i Farum.

På baggrund af flere analyser af bygningens muligheder og de afsætningsmæssige muligheder for et sundhedshus, besluttede SEB Pension i 2016 at arbejde videre med den løsning. I samarbejde med danielsenarchitecture og det rådgivende ingeniørfirma Wissenberg blev de konkrete planer udarbejdet.

Udlejningen af sundhedshuset blev udført i samarbejde med Newsec Datea, og efter 12. måneder er cirka 90 procent af arealerne udlejet. Der er pt. kun to ledige lejemål.

Den høje udlejningsprocent blev sikret gennem en kontrakt med CPH Privathospital, som lejer cirka 1200 kvm i Sundhedshuset i Farum.

– Da vi startede vores søgning efter en placering til vores privathospital, var flere muligheder i spil. Placeringen i Farum havde dog nogle klare fordele: Bygningen var i drift, den lå godt i forhold til offentlig transport, og så ville der være mulighed for synergieffekter med de øvrige lejere i Sundhedshuset, siger direktør for CPH Privathospital, Dorthe Mikkelsen.

– Og da SEB Pension som udlejer imødekom vores meget korte tidsfrist, blev Sundhedshuset i Farum det perfekte valg for os. Vi glæder os meget til at slå døren op til vores nye hospital primo 2018, siger hun.

Ejendomsdirektør Solveig Rannje, SEB Pension, oplyser, at SEB Pension med udlejningen til CPH Privathospital har fundet en lejer, som passer perfekt ind i strategien med Sundhedshuset.

– Vi er glade for, at det lykkedes at få denne lejekontrakt på plads, og håber på, at det vil tiltrække flere virksomheder til vores bygninger i Farum. Vi ejer nabobygningen, og her kan vi skabe plads, såfremt behovet for lokaler overstiger de muligheder, vi kan tilbyde i selve Sundhedshuset, siger Solveig Rannje.

Læs også: Gladsaxe Kommune køber den gamle politistation i Buddinge for 90 millioner kr.

Læs også: Farum Kommuneskole skal omdannes til ungdoms- og ældreboliger





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder