Dan Landt. Foto: Newsec.

Newsec henter tidligere Deas-profil

Dan Landt bliver ny leder for Newsec Property Asset Managements ESG og Projects-afdeling.

Han er tiltrådt 1. marts efter senest at have været adm. direktør i Carbucks. Før det har han arbejdet for Deas, Europæiske ERV og Topdanmark.

I Newsec vil han få det operationelle ansvar for virksomhedens projekt- og ESG-afdeling. Ifølge adm. direktør Julie Rømsing sker ansættelsen som et led i at kunne imødekomme interessen blandt virksomhedens kunder for kvalitetsbevidste løsninger i alt fra nye projekter, renoveringer, bæredygtighed og energistyring.

– Vi er super stolte over at kunne tiltrække en kapacitet som Dan. Han har en stor kundeforståelse og stærke kompetencer inden for ledelse, salg og vækst – evner som vi glæder os til at nyde godt af at få ombord i Newsec, siger hun.

Kundefokus i fokus
Newsec har gennem de seneste mange måneder gentaget budskabet om, at de ønsker at være mere kundefokuseret. Det er blandt andet sket i forbindelse med flere tiltrædelsesinterviews på Estate Media.

I forbindelse med Dan Landts tiltrædelse fremhæver han selv og Julie Rømsing også netop det punkt som essentielt i forbindelse med ansættelsen af ham.

– Jeg oplevede, at mit fokus på kundernes og medarbejdernes behov resonerede flot med Newsecs eget – og jeg ser frem til forhåbentlig af bidrage med at løfte os yderligere i den spændende udvikling, vi er i som virksomhed, siger Dan Landt.

Newsec har siden Julie Rømsings tiltrædelse som adm. direktør i sommer ansat Frederik Hvidt til som ny Head of Associations og Fredrik Falstad som Head of Integrated Clients. Begge havde i kortere eller længere perioder arbejdet i ISS, ligesom Julie Rømsing.





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder