(Foto: Nordic Office of Architecture)

SLA, Rambøll og Cowi med i team, der skal bygge Norges nye regeringskvarter

Teamet bag Adapt har fået æren af at udforme Oslos regerings nye hovedkvarter, Regeringskvarteret. Adapt blev før sommeren udvalgt som et af to koncepter, som gik videre i konkurrencen om regeringskvarteret.

– Adapt er juryens favorit, og Team Urbis scorer bedst på opgaveforståelse og nøglemedarbejdere. Det er begrundelserne for vores valg, lød det fra juryen.

Projektgruppen bag Adapt består af Nordic Office of Architecture med Haptic Architects i samarbejde med Cowi, Aas-Jakobsen, Ingeniør Per Rasmussen, Rambøll, SLA og Bjørbekk & Lindheim Landskapsarkitekter, Asplan Viak og underleverandørerne Scenario, NIKU og Norsam.

– Dette er formentlig den største og vigtigste samfundsopgave, man kan få som arkitekter og rådgivere. Vi er stolte over at stå i spidsen for et stærkt, tværfagligt team på denne opgave. Det er en historisk opgave, som vi tager fat på med den største alvor, siger Gudmund Stokke, ledende partner og fagansvarlig i Nordic Office of Architecture.

Regeringskvarteret skal være Norges førende beslutningsmaskine: En effektiv, velfungerende, kompakt og attraktiv arbejdsplads for 4500 medarbejdere. Samtidig skal den føles som en naturlig forlængelse af byen – et sted, hvor byens indbyggere har lyst til at være, med nye byrum, parker, besøgscenter og caféer.

– Vi har udviklet Adapt ud fra ordene vakker, værdig, venlig og varig. Vi ønskede at designe regeringskvarteret som et attraktivt område for folk at rejse til, som en formidler af norske værdier som åbenhed, og som en god og inkluderende arbejdsplads. Desuden er det vigtigt, at løsningerne kan tåle tidens tand, siger Gudmund Stokke.

Regeringskvarteret er planlagt til at bestå af syv bygninger med i alt 4.500 arbejdspladser, når det er færdigt. Det nye vartegn, A-blokken, fremhæves særligt af juryen. Bygningen har skrå vinkler for at sikre sol i parken, samtidig med at den dæmper vinden fra nord. Bygningerne vil få grønne tage med flere funktioner, som sammen med de nye byrum og parken bidrager til en øget naturmangfoldighed i bykernen.

– Dette specielle byggeri vil give det nye regeringskvarter et samlende og tidssvarende udtryk, skriver juryen i deres afgørelse.

Læs også: COWI skal tegne norsk metroprojekt til milliarder





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder