Oskar Ketels. Foto: Estate Media.

Oskar Ketels får nyt job: – Det er en stærk organisation

Ung i Ejendom-talentet Oskar Ketels skifter fra Ikano Bolig til Kronhusene.

Her skal han være ansvarshavende projektudvikler på Sjælland.

Målet for Oskar Ketels hos Kronhusene er at forøge porteføljen af lejeboliger på hele Sjælland.

– Det er en organisation med som har ambitiøse vækstmål med at få bygget 500 enheder om året. Jeg har fået ansvaret for at finde den fremtidige pipeline på Sjælland. Det er en troværdig og stærk samarbejdspartner, som har nogle stærke spillere i ryggen, siger han til Estate Media.

Kronhusene er ejet af Niam og Milton, der ejer henholdsvis 75 og 25 procent af virksomheden.

Hovedkontoret ligger i Hedensted, men Oskar Ketels vil få kontor i Blox i København i Niams afdeling.

Som noget af det første hos Kronhusene er Oskar Ketels gået på jagt efter byggegrunde til tæt-lav med eller uden lokalplan på hele Sjælland.

27-årige Oskar Ketels har i snart tre år været en del af Ikano Bolig, hvor han er blevet et kendt ansigt i ejendomsbranchen.

Derfor har det også været vanskeligt at sige farvel til sin nu tidligere arbejdsplads.

– Jeg har været super glad for min tid hos Ikano Bolig. Det en virksomhed med fantastiske dygtige mennesker, som jeg vil glæde mig til at følge på sidelinjen, så det var en svær beslutning, men jeg har fået et meget spændende tilbud hos Kronhusene, som jeg bliver nødt til at forfølge, siger han.

I forbindelse med Ung i Ejendom fremhævede udviklingsdirektør i Ikano, Ulrik Steen Jensen, hans evner til at netværke.

– Han har et helt særligt talent for at skabe netværk og relationer, der er særdeles afgørende i at skabe succes i stillingen som projektudvikler, med særligt fokus på transaktioner, sagde han.

Oskar Ketels er udlært mægler fra Realmæglerne, som han var tilknyttet fra 2017 til 2020.

Herefter skiftede han til Newsec, hvor han arbejdede som Junior Erhvervsmægler / Asset Manager i et år, inden han i 2021 blev ansat som projektudvikler hos Ikano Bolig.





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder