Stifterne Kasper Guldager og Rasmus Nørgaard, Home.earth. Foto: Home.earth.

Overraskende pris til dansk ejendomsvirksomhed

Home.Earth vandt i sidste uge en usædvanlig pris for et ejendomsselskab.

Ved den årlige prisuddeling, Scandinavian Design Awards, fik de nemlig prisen for Sustainability Achievement of the Year for arbejdet med bogen The Doughnut for Urban Development.

Scandinavian Design Awards kårer bedste design, arkitektur og interiør i Sverige, Norge, Danmark, Finland og Island, og Home.Earth var nomineret for at være en stifinder på ejendomsbranchens rejse mod bæredygtighed ved at skabe bogen “The Doughnut for Urban Development”.

Bogen er en en manual, der bygger videre på økonomen Kate Raworths originale Doughnut-model, og det er den første beskrivelse af koncept rettet direkte mod ejendomsbranchen. 

Bogen om doughnut-økonomi i ejendomsbranchen. Foto: Home.earth.

Manualen, der er støttet af Realdania, inkorporerer også Reduction Roadmap, som er etableret af en række danske rådgivere og udviklere og som guider til, hvordan man kan etablere maksimale emissionsmål for byggesektoren.

Det er tankevækkende, at et ejendomsselskab får en international designpris for en bog om Doughnut Økonomi. Prisen er interessant, fordi den viser, at man er nødt til at udvikle og bruge nye økonomiske modeller for at skabe virksomheder med sande tredobbelte bundlinjer, der kan finansiere og skalere bæredygtigt design, siger medstifter af home.earth Kasper Guldager, der tidligere var partner i arkitektfirmaet 3XN og designvirksomheden GXN Innovation.

De får prisen, fordi “de ikke bare taler om det, men gør noget ved det”.

– Home.Earth kan kun designe morgendagens byer og boliger inkluderende, sociale og bæredygtige, fordi vi ligevægter finansielle, planetære og sociale målsætninger og eksempelvis deler noget af vores overskud med vores beboere. Prisen er en kæmpe anerkendelse til hele holdet bag bogen. Fra den britiske økonom, Kate Raworths, Doughnut Economics Action Lab til den svenske klimaforsker Johan Rockströms, Stockholms Resilience Center, og ikke mindst den danske forankring i byggebranchen gennem Realdania, Effekt, Vandkunsten, Sweco, DTU, SLA, Build og Rådet for Bæredygtigt Byggeri, siger Kasper Guldager.





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder