Trine Overby Laursen. Foto: Presse

Skau Reipurth opruster partnerkredsen med Gangsted-profiler

Advokatvirksomheden Skau Reipurth har fredag præsenteret advokaterne Trine Overby Laursen og Michala Bylov Rath som nye tilføjelser på deres entrepriseretshold.

Begge kommer til Skau Reipurth fra Gangsted.

Trine Overby Laursen skifter til Skau Reipurth 1. februar, hvor hun bliver partner. Michala Bylov Rath vil støde til senere – hun vil blive associeret partner.

Partner og medstifter i Skau Reipurth, Jeppe Reipurth, siger til Estate Media, at han ser frem til at skulle arbejde sammen med de to snart tidligere Gangsted-advokater.

– Vi vil gerne bygge videre på det, som vi opfatter som et af Danmarks stærkeste og mest specialiserede entrepriseretskontorer, og i den forbindelse kommer Trine og Michala til at bidrage til videreudviklingen og den fortsatte vækst.

Farvel til 16
I sidste uge kom Skau Reipurth i fokus, da det trak overskrifter, at 16 advokater fra virksomheden 1. januar havde startet deres egen virksomhed med entrepriseret som fokusområde.

I forbindelse med det brud kom det frem, at udbryderne og Skau Reipurth ikke var enige om retningen for virksomheden, og at de derfor valgte at gå hvert til sit i god ro og orden.

Mange faglige synergier
Anderledes lyder det nu i forbindelse med ansættelsen af Trine Overby Laursen og Michala Bylov Rath.

– Jeg ser en række synergier fagligt og professionelt, men også på værdigrundlaget, og vi deler samme visioner for virksomheden, siger Jeppe Reipurth.

Jeppe Reipurth har arbejdet sammen med begge advokater i flere år i Plesner.

– Jeg kender Trine Overby Laursen som en super dygtig advokat. Hun kommer til os med solid erfaring fra nogle af de mest profilerede byggesager i Danmark. Hun passer derfor rigtig fint ind i vores faglige profil. Det samme kan jeg sige om Michala Bylov Rath. I forhold til Michala har vi også fagligt ”krydset klinger” som repræsentanter for modparter igennem de seneste år, siger han.

 





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder