Aarhus september 2022. Foto: Estate Media.

Aarhusiansk netværk vil kåre Aarhus’ bedste projekter

Aarren, Aarhus Real Estate Network, vil hylde aktører i ejendomsbranchen i og omkring Aarhus, som på den ene eller den anden måde er gået forrest og har vist retningen for andre i branchen.

Derfor har netværket, der tæller mere end 100 ejendomsfolk i Aarhus, indstiftet to priser: “Årets Bæredygtighedspris” og “Årets Ejendomsprojekt”.

Der er mange, som har taget sig tid til at nominere kandidater til de to kategorier “Årets Bæredygtighedspris” og “Årets Ejendomsprojekt”, og nu har en jury bestående af blandt andet Estate Medias egen chefredaktør Kamilla Sevel valgt hvilke projekter blandt de nominerede, der får mulighed for at blive stemt på af medlemmerne og andre interesserede.

Foruden Kamilla Sevel tæller juryen:

– Claus Haase-Clausen, Head of Project Development, Per Aarsleff
– Mette Qvist, underdirektør med fokus på ESG, EjendomDanmark
– Søren Madsen, direktør, GPP Arkitekter

I begge de to kategorier er der fra juryens side lagt vægt på, at de nominerede hver især har gået forrest i forhold til arkitektur, bæredygtighed, materialevalg og dermed har banet vejen for fremtidige projekter.

Der er også lagt særlig vægt på, at de nominerede har givet noget tilbage til Aarhus i forhold til fællesskab, byliv mv. og samtidig har været med til at sætte Aarhus på Danmarkskortet.

De 3 nominerede i hver kategori er:

Årets Bæredygtighedspris
– Kilden & Hindby
– CEBRA
– Raundahl & Moesby

Årets Ejendomsprojekt
– Incuba Next
– Nicolinehus
– Lighthouse

Sidste frist for at afgive sin stemme er tirsdag klokken 24. Du kan stemme via det her link.

Afstemningen slutter tirsdag den 9. marts kl 24..

– Vi ved godt, at det er en kort tidsfrist i år, men vi har valgt at komme i gang og så må vi give længere tid næste år, siger formand for Aarren Mehrdad Mangaard Sarraf, der også er Senior Director i Colliers, når han ikke står i spidsen for netværket.

Vinderne offentliggøres til Aarrens 2024 Kick-off den 11. januar 2024.

Man kan læse mere om ideen bag Aarren, der blev stiftet i 2018, i Estate Medias artikel fra 2018 her





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder