Estate Magasin nummer 5 er udkommet

Advokatundersøgelse, tæt på Jack Renteria og Ung i Ejendom

Årets femte Estate Magasin er udkommet. Du kan finde det ved at følge det her link.

I denne udgave kan du komme tæt på Jack Renteria, der er nyudnævnt dansk formand for Urban Land Institute, ULI.  ULI er verdens ældste, største og mest tværfalige netværk indenfor ejendom med over 50.000 medlemmer over hele verden.

– Jeg har utrolig stor glæde af mit medlemskab af ULI, og derfor håber jeg at være med til at udbrede organi- sationen meget mere i den danske ejendomsbranche. Jeg henter stor inspiration i at sparre med folk fra hele verden, siger Jack Renteria, der også er Director for boligkonceptet Living by Alfa.

Advokatanalyse
Estate Magasin sætter også fokus på advokatbranchen i vores årlige analyse af ejendomsadvokater.

Måske skulle man tro, at det sidste års tid havde været hårdt ved de danske ejendomsadvokater. Siden sommeren 2022 har markedet for transaktioner, som typisk kræver markante mængder af juridisk hjælp, stået helt stille. Men sådan er det ikke gået. Tværtimod. Hovedparten af de danske ejendomsadvokater har formået at omstille forretningen og flere har ligefrem mandet op.

Det er især fire områder, som mange af de store advokatkontorer har omstillet sig til efter dykket i transaktionerne. Det mærker man ikke mindst hos Bruun Hjejle, der med 90 medarbejdere indenfor de to juridiske specialer, der dækker ejendomsbranchen, har den største afdeling i det danske marked med 64 i Fast Ejendom og 26 i Entreprise.

Talentlisten
Endelig sætter vi også fokus på talentmassen i den danske ejendomsbranche, når vi præsenterer årets 35 talenter på talentlisten.

De 35 gode bud på nogle af dem, der er med til at tegne ejendomsbranchens unge talenter er fordelt på segmenter og kompetencer, kendte og ukendte navne og kønsmæssig, etnisk og geografisk diversitet for at give et samlet bredt indblik i de mange gode kræfter, der i disse år spirer i ejendomsbranchen og kommer til at præge branchen i de kommende år.

De 35 unge talenter er fundet af fire profiler fra ejendomsbranchen, der alle beskæftiger sig med unge i branchen.

 





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder