Jan S. Hansen er økonomidirektør i FB Gruppen. Foto: FB Gruppen

FB Gruppen henter Carlsberg Byens økonomidirektør

Den mangeårige økonomidirektør i Carlsberg Byen, Jan S. Hansen, skifter til FB Gruppen, hvor han ligeledes skal være økonomidirektør.

Det oplyser FB Gruppen i en pressemeddelelse onsdag.

Jan S. Hansen afløser Christian Jørgensen, der efter otte år som økonomidirektør har valgt at søge nye udfordringer.

Gennem 11 år har Jan S. Hansen som CFO i Udviklingsselskabet Carlsberg Byen været involveret i alle faser af udviklingen af den nye bydel.

– Det har været fantastisk at være en del af Carlsberg Byen-projekt, men som udviklingen skred frem, var det naturligt at tage det næste skridt i min karriere, siger Jan S. Hansen.

Hos FB Gruppen, der i 2023 netop har færdiggjort sit store transformerende byudviklingsprojekt med 3.200 boliger på Grøntorvet i Valby, var der med Christian Jørgensens jobskifte opstået en mulighed for at bruge erfaringerne på nye udviklingsprojekter.

– Hos FB Gruppen får jeg nu mulighed for at udnytte mine kompetencer hos en udvikler, der arbejder med flere projekter i flere byer på samme tid, og som også udvikler på et fundament af stærke værdier, siger Jan S. Hansen.

Hos FB Gruppen ser adm. direktør Hans-Bo Hyldig frem til at byde den nye CFO velkommen.

– Vi har en stigende portefølje af egne ejendomme, ligesom vi er i gang med de store byudviklingsprojekter i Nærheden og Holbæk Have. Derfor er det godt, at Jan kommer med lang brancheerfaring og dyb indsigt i by- og projektudvikling, så vi også på den økonomiske del af styring og afrapportering internt og til finansielle investorer kan fastholde momentum og kvalitet, lyder det fra Hans-Bo Hyldig.





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder