Signe Jakobsen og Sebastian Grunnet fra Capital Blue.

Aarhus-virksomhed opruster med to ansættelser

Få de seneste jobskifter i ejendomsbranchen i din indbakke med Estate Medias nyhedsbrev – Tilmeld dig her.

Aarhus-virksomheden Blue Capital henter to nye medarbejdere ind til selskabets hovedkontor på Marselis Tværvej.

Begge bliver selskabsadministratorer i Blue Capital.

Den ene er Signe Jakobsen, der har en fortid i Handelsbanken, Danske Bank og mæglerkæden Home, og derudover har hun supplerende uddannelser som rørlægger og kloakmester.

Den anden er Sebastian Grunnet, der kommer fra Martinsen Rådgivning & Revision i Kolding, hvor han har været revisor de seneste fire år.

Adm. direktør i Blue Capital, Martin Kibsgaard Jensen, glæder sig over tilføjelser, der sker i forbindelse med en vækst i især virksomheden administrationsafdeling.

– Vi er glade for endnu en gang at kunne udvide afdelingen og nu sige velkommen til to meget kvalificerede medarbejdere, siger han.

Siden 2010 har Blue Capital udbudt ejendomsprojekter med en samlet værdi over 3 milliarder kr., typisk med et eller flere butikslejemål med økonomisk solide lejere, der har indgået lange, uopsigelige lejekontrakter på 10-15 år og med lejeregulering i takt med inflationen.

Alle projekter er udbudt som såkaldte kommanditselskaber eller K/S’er, hvor op til 10 investorer går sammen.

Blue Capital samarbejder med dagligvarekoncerner som Coop, Rema1000 og Salling, fastfoodkæder som Burger King og Sunset Boulevard samt storbutikker som Elgiganten, jem & fix, Jysk og T.Hansen.





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder