onsdag 11. oktober 2023 09:28
Startup henter talent ind som ny leder
Proptech-startuppen Upsite har ansat Oliver Somers som ny director i virksomheden.
Oliver Somers kommer fra adtech-branchen og skal være med til at vækste og udvikle Upsite som ny daglig leder med ansvaret for virksomhedens kommercielle udvikling.
Skiftet til Upsite bliver Oliver Somers’ debut i ejendomsbranchen.
Oliver Somers siger, at han har fulgt udviklingen i proptech-branchen det seneste år, og at timingen var rigtig for ham nu.
-Da muligheden bød sig, var jeg nødt til at slå til. Upsite har virkelig skabt et godt fundament, som jeg glæder mig til at arbejde videre med i samarbejde med resten af teamet, siger han.
Søren Schødt, som er stifter af Upsite, glæder sig over det nye samarbejde og ser frem til Olivers indspark, som skal være med til at løfte både forretningen og teamet.
-Vi er et solidt og stærkt team med masser af erfaring og kompetencer inden for netop ejendomme og IT. Med Olivers baggrund indenfor blandt andet kommercialisering anser jeg teamet som godt rustet til den tid, vi går i møde. Oliver er et friskt pust, som både styrker og passer rigtig godt ind i teamet og hele startup-ånden. Vi er derfor enormt glade for at få Oliver med på holdet, siger han.