Tomgangen i Storkøbenhavn er lav. Foto: Estatemedia/Christoffer Bagge

Ny analyse: Tomgangsprocenten for kontorer falder i Storkøbenhavn

Det storkøbenhavnske udlejningsmarkedet står stærkt, trods lav transaktionsvolumen i årets første fem måneder. 

Det viser en ny analyse fra EjendomDanmark og Colliers. 

Tomgangen for kontorer fortsætter med at falde og er nu nede på fem procent. Set over de seneste ti år, så toppede tomgangen for kontorer i 2014, hvor den lå på 14 procent.

Lav tomgang på kontormarkedet skyldes ifølge direktør for kontorudlejning hos Colliers, Martin Østengaard, en høj efterspørgsel, som har været understøttet af meget høj beskæftigelse, men især nye erfaringer erhvervet under pandemien har fået lejere til at ønske mere fleksibilitet i form af lejekontrakter med kortere eller slet ingen binding og af lokaler, som løbende kan justeres efter behov og opgaver.

Udviklingen i tomgangsprocenten i Storkøbenhavn 2023. Grafik: Colliers

Kigger man alene på den nuværende tomgangsprocent, går det endnu bedre for segmenterne “industri og logistik” og “butik”.

De to segmenter ligger begge på tre procent i Colliers opgørelse.

Begge segmenter har dog på det seneste oplevet en lille stigning i tomgangen på et procentpoint. 

Ifølge Colliers skyldes den lave tomgang i industri og logistik begrænset nybyggeri og intensiv efterspørgsel på grund af nethandel og høj økonomisk aktivitet blandt forbrugerne.

Colliers forklarer tomgangen i butikssegmentet med, at danskerne generelt har høj købekraft, sammenholdt med en meget høj beskæftigelse og dels flere gode beliggenheder på Strøget i København, som åbner op for nye muligheder hos lejerne.





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder