Nybolig: – Vi kunne sælge flere huse, hvis der var flere til salg

Vi har kunne sagtens sælge flere boliger, hvis vi ellers fik dem til salg. Sådan lyder det fra 84 procent af ejendomsmæglerkædens Nyboligs 220 forretninger i hele landet i en spørgeskemaundersøgelse fra august. Kun 8 procent fortæller, at de har rigeligt.

– Man skal aldrig brokke sig, når det går godt, men kigger vi overordnet på boligmarkedet lige nu, må vi konstatere, at der reelt er flere købere, end der er sælgere, og derfor står nye kommissioneringer naturligt øverst på mange mægleres ønskeliste, siger relationschef i Nybolig, Thomas Hovgaard.

Selvom flertallet af mæglerne ville ønske flere boliger på hylderne, påpeger han, at der er tale om et luksusproblem.

– Efter en lang årrække, hvor tempoet på boligmarkedet har været trægt, skal vi først og fremmest glæde os over, at mange købere er kommet ud af starthullerne. Renten er lav, dansk økonomi har det godt med lav ledighed og reallønfremgang, så det er til en vis grad forventeligt, at der kan opstå mangel på boliger til salg, siger Thomas Hovgaard.

Han mener derfor også, at man i visse byer kan komme til at se en hård kamp om kunderne.

– Når krybben er tom, bides heste, lyder et gammelt ordsprog. Sådan er det ikke sikkert, at det kommer til at gå, men der er i hvert fald en sandsynlighed for, at man som potentiel boligsælger har relativt gode kort på hånden, når man skal sælge sin bolig, siger Thomas Hovgaard.

Læs også: København har nået mætningspunkt for udbudte boliger





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder