Deas ansætter ny Director i dataafdelingen – vil satse yderligere på området

Ejendomsforvalteren Deas har siden Rikke Lykke kom til i 2021 arbejdet på at forstærke digitaliseringen af selskabet, og nu tager Deas endnu et skridt med et mål om at blive stærkere til også at udnytte det enorme potentiale i de mange data og omsatte rå data til konkret værdi. Derfor har Deas ansat Nils Sommersel som ny Director for afdelingen Data, Analytics and AI.

– Jeg ser store potentialer i Deas inden for dette område. Min ambition er at arbejde videre med udviklingen af Deas som en datadrevet organisation, hvor vi udnytter potentialet i data til at træffe bedre beslutninger, optimere processer og identificere nye muligheder for vækst, siger Nils Sommersel.

Nils Sommersel kommer fra en stilling som Data & Analytics Manager i Georg Jensen. Forinden har han i en årrække arbejdet med data, business insight og analytics i store virksomheder som KMD og Dell og har erfaring fra det offentlige med dataarbejde i Tårnby Kommune.

Led i oprustning
Oprustningen i Data, Analytics and AI er led i en større strategi om at integrere data og kunstig intelligens som en naturlig del af den daglige drift i Deas.

– Jeg er utrolig glad for, at vi i Deas kan tiltrække en kapacitet som Nils Sommersel, hvis erfaring og passion for at arbejde med data er helt afgørende. Han har evnerne til at udbygge yderligere på vores datadrevne kultur og et økosystem, hvor data bliver en værdifuld ressource og en integreret del af arbejdsgangen på tværs af afdelinger. Vi kommer blandt andet til at bruge data til forudsigelser, dybere rapportering, benchmarking såvel som med AI til at identificere skjulte mønstre og trends. Her er Nils den helt rette til opgaven, siger Group Vice President Allan Christensen, Data, Analytics and AI, Deas.

Afdelingen Data, Analytics and AI er opstået i juni 2023 og har blandt andet til formål at implementere kunstig intelligens som en fastforankret del af arbejdsgangene på tværs i DEAS.

Læs også Deas Group var tæt på milliardomsætning sidste år

Læs også Anette Grotum får ny nordisk lederstilling i Deas





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder