Sådan kommer det nye boligområde til at se ud i Aalborg. Illustration: Colliers.

Udenlandsk investor køber boliger for over en halv mia. kr. i Aalborg

Inden for de næste par måneder, vil ejendomsudvikleren S. Enggaard udvikle 23.000 kvm boliger i Aalborgs sydøstlige udkant. Boligerne, som er blevet solgt til en udenlandsk investor, kommer til at bestå af 13 rækkehuse fordelt på 10.232 kvm og seks punkthuse fordelt på 12.762 kvm. Det er erhvervsmægleren Colliers, som har formidlet salget, og prisen ligger “et pænt stykke over en halv milliard”.

Boligområdet, som forventes at stå færdigt i 2025, kommer til at ligge tæt på Aalborg Universitet og kultur- og idrætscentret Gigantium.

Claus Sondrup, som er Director hos Colliers Aalborg, er glad for at have skaffet en investor til projektet i Aalborg, selvom han ikke afsløre, hvem der er tale om.

Det er en fornøjelse at kunne bringe udenlandsk kapital til Aalborg i en af de største boligtransaktioner, der nogensinde er gennemført i Aalborg. Selvom omfanget af transaktioner ligger under de senere års rekordniveauer, er denne sag et eksempel på, at der stadig er meget kapital og ikke mindst potentiale i markedet, siger han.

Ifølge Claus Sondrup er der endnu en stor boligtransaktion på vej i Aalborg- også med en udenlandsk investor som køber.

Læs også Mangel på kontorejendomme i Aalborg kan hæve lejeniveauet

Læs også Spektakulært lejlighedsbyggeri på vej i Aalborg





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder