Ejendommen Helseholmen 1, Avedøre Holme

Investorgruppe køber kontorejendom på Avedøre Holme

En ny lokalplan i erhvervs- og industriområdet Avedøre Holme har været medvirkende til, at kontorejendommen på adressen Helseholmen 1, der er udlejet til Forsvarets Koncernfælles Informatiktjeneste, er blevet handlet til en pris på knap 100 millioner kr.

Lokalplanen åbner nemlig mulighed for, at der kan bygges mere end de nuværende 12.000 kvm på den 35.000 kvm store grund, fortæller Mikkel Andersen, der er partner hos Savills Danmark, som har formidlet salget.

– Vedtagelsen af en ny lokalplan er typisk en omfattende proces, der involverer offentlig høring, indsigelser og politisk behandling. Derfor blev business casen yderligere styrket ved den endelige godkendelse af lokalplanen, hvilket giver de nye ejere mulighed for at realisere deres planer ved overtagelse, siger han.

Det er en gruppe private investorer, der har købt ejendommen af Spar Nord, og hos Savills oplever man fortsat stor efterspørgsel på kontorer i Storkøbenhavn.

– Kombinationen af en stærk arbejdsmarkedssituation og en lav tilgængelighed af kontorer på eftertragtede placeringer gør investeringer i kontorbyggeri fortsat attraktive. Især de større erhvervsområder med gunstige trafikale forhold, heriblandt Avedøre Holme, tiltrækker stor opmærksomhed fra virksomheder, der ønsker at etablere sig strategisk beliggende, siger han.

Hos Cushman & Wakefield RED oplever man til gengæld en vis tilbageholdenhed, når det gælder kontorejendomme i København, fordi investorerne er usikre på, om øget hjemmearbejde vil påvirke efterspørgslen på kontorlokaler i byen. Læs mere her Investorer holder kontorejendomme ud i strakt arm





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder