Sådan kommer det Aiden hotel til at se ud. Illustration: Best Western.

Best Western-selskab udvider kæde med prisvenlige hoteller – flere på vej

Hotelkoncernen BWH Hotel Groups prisvenlige datterbrand, Aiden, åbner to nye hoteller i Danmark, som får adresse i henholdsvis Odense og på Lolland. På nuværende tidspunkt har selskabet allerede åbnet en Aiden-lokation ved Herning, ligesom der er et hotel på vej ved Bergen i Norge.

Det bliver den norske hoteloperatør CIC Hospitality, som kommer til at drive hotellerne.

– Vi er utroligt glade for at kunne åbne tre nye Aiden-hoteller. Med vores nye destinationer giver vi vores gæster flere valgmuligheder for god hotelovernatning. Sammen med CIC Hospitality vil vi fortsætte med at udvide brandet og kigger allerede på nye lokationer for flere hoteller, siger Johan Michelson, der er adm. direktør, BWH Hotel Group Scandinavia.

Hotellet i Odense kommer til rumme 130 hotelværelser og 40 studier til faste lejere. Ejendommen kommer til at ligge tæt på virksomheder som Universal Robots og Meta. Man forventer, at hotellet vil åbne i 2024.

Ligesom i Odense kommer hotellet på Lolland også til åbne i 2024. Dette hotel kommer til at rumme 132 værelser og adskillige mødelokaler. Hotellet kommer til at ligge ved Holeby, tæt på Lalandia og færgelinjen mellem Danmark og Tyskland.

Hos CIC Hospitality har adm. direktør Matthias Transki store forventninger til de nye hoteller.

– Det er utrolig vigtigt for os at finde de rigtige lokationer til hotellerne. Med disse tre projekter føler vi, at vi er landet helt rigtigt. Det er nemlig områder, der er under kraftig udvikling, og hvor vi ser et behov for Aidens tilbud med stor tilgængelighed og høj kapacitet, siger han.

Læs også Supersygehus i Midtjylland får selskab af norskejet hotel

 





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder