Ikea åbner i august 2023. Foto: Ikea/Help-pr.dk.

Ikea i centrum af København får 1.450 kvm solceller

Taget på Ikeas nye cityvarehus på Kalvebod Brygge lige overfor butikscentret Fisketorvet og Tivoli Hotel er nu blevet belagt med 1.450 kvm solceller, der skal dække cirka 25 procent af bygningens strømforbrug til belysning, ventilation og pumper. Monteringen af solceller markerer en milepæl for byggeriet, der ventes at stå færdigt i sensommeren og stræber efter at opnå miljøcertificeringen Breeams mærkat ”Outstanding”.

Outstanding” er den højeste karakter inden for Breeam, der er en international certificering, som oprindeligt udspringer fra det engelske marked.

– Vi er glade for at være nået hertil efter mange års planlægning og visioner for byggeriet. Nu kan vi snart sætte strøm til Ikea København med etableringen af solcellerne, som skal generere vedvarende energi til varehuset, siger varehuschef John Kristian Sørensen, Ikea København.

Ikea åbner i sommeren 2023. Foto: Ikea/Help-pr.dk.

Der er skrappe krav til at få lov til at bygge i centrum af København, og en del af Ikeas plan for at få det nye byggeri til at bidrage til byens liv er at skabe et grønt åndehul med en taghave fyldt med hjemmehørende træer og buske, der bidrager til biodiversitet i byen samt implementeringen af solceller og energieffektive løsninger.

– Fra start har det været ambitionen at tænke smarte løsninger ind i alle elementer af byggeriet. Det gælder energiforsyningen, men også fjernkøling af varehuset fra havvand, der er mere klimavenligt end traditionel køling. Med etableringen af solcellerne har vi nået en markant milepæl og er et skridt nærmere åbningen af cityvarehuset, siger John Kristian Sørensen.

I 2030 har Ikea besluttet, at kæden skal være en cirkulær og klimapositiv forretning, og den målsætning har været udgangspunktet for byggeriet af Ikea København.

– Opførelsen af Ikea København er en vigtig læring på vores rejse mod at blive en cirkulær og klimapositiv forretning i 2030. Det handler både om, hvordan vi bygger i fremtiden, men naturligvis også om, hvordan vi fremover kan inspirere vores kunder til at træffe mere klimavenlige valg. Begge områder bliver Ikea København et fyrtårn for, siger John Kristian Sørensen.

Det kommende varehus får tre etager med udstillinger, inspiration, restaurant og caféområder og både indendørs og udendørs opholdspladser. Taghaven får 250 hjemmehørende træer og buske og bliver et centralt element med bænke og udsigt over byen. Det helt særlige er, at der bliver mulighed for at besøge taghaven fra nabobygningerne eller tage et hvil i den nye park med træer og buske på toppen af Ikea, selvom man ikke handler i varehuset. Desuden beplantes cirka 25 procent af facaden.

Området omkring varehuset får 500 cykelparkeringspladser, og desuden vil der være 11 ladcykler med elmotor til udlån. 85 procent af affaldet fra varehuset vil blive genanvendt.

Hele bygningen er tegnet af Dorte Mandrup Arkitekter.

Læs også Rekordomsætning hos Dorte Mandrup – men bundlinjen skrumper

Læs også Ikea åbner mini-butik i Vejle

Læs også De oprindelige planer: Sådan adskiller Ikeas nye city-varehus sig





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder