(foto: Colliers International)

11.516 kvm gammel cykelfabrik skal omdannes til ungdomsboliger i Odense

Med salget af ejendommen Kochsgade 31, kan unge mennesker i Odense se frem til at få bedre muligheder for at få et sted at bo. Der er tale om den gamle SCO knallert- og cykelfabrik fra 1915 med et areal på 11.516 kvm, som nu er udlejet til forskellige virksomheder.

Køberen – Rangstrup Ejendomme – har planer om at opføre studieboliger, hvis lokalplanen falder på plads.

– Jeg er i god dialog med kommunen, men som altid med lokalplaner, er der en række forhold, der skal gå op i en højere enhed, så alle parter bliver tilfredse, siger Lasse Rangstrup, Direktør, Rangstrup Ejendomme.

Ifølge Kollegieboligselskabet i Odense er der et stort behov for flere ungdomsboliger i Odense, der kan udlejes hele året, da de i de seneste år haft mange boligsøgende, der har stået uden tag over hovedet. Således er der ligesom i Aarhus og København et sultent marked for boliger til studerende.

Hans Holmann fra Colliers kontor i Vejle har været mægler på sagen, der er løst i tæt samarbejde med Mathias Grønning fra Colliers i Odense.

– Ejendommen har været til salg siden starten af 2014 og en af grundene til, det har taget så lang tid er, at kun 20 procent var udlejet, da jeg fik sagen. Sammen med min kollega i Odense er det lykkedes at få udlejet cirka 50 procent. Dette var medvirkende til, at vi endte med at få ejendommen solgt, idet køber nu har en større sikkerhed for en stabil lejeindtægt samtidig med at han kan videreudvikle ejendommen med henblik på at opføre ungdomsboliger på dele af ejendommen, siger Hans Holmann, der er erhvervsmægler hos Colliers.

Skibhuskvarteret ligger 10 minutters gang fra Odense banegård og byder på et mix af boliger, friarealer, gamle industriejendomme, nye og moderne indkøbsfaciliteter samt flere specialforretninger. Bygningerne er opført over flere perioder, og fremtræder dermed i forskellig arkitektonisk kvalitet.





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder