NREP har solgt for 1,3 milliarder kr. butikker i Sverige. Salget vedrører dog ikke den aktuelle butik. Foto: Coop.se.

NREP sælger butikker for 1,3 milliarder kr. i Sverige

Den danske investeringsforvalter, NREP, der i dag har bredt sig til hele Norden, har solgt 11 butiksejendomme i Sverige for 1,3 milliarder kr. til den institutionelle investor Storebrand/SSP.

Porteføljen ligger omkring Göteborg, Stockholm og langs E4-korridoren fra Stockholm til Linköping og er bygget op og optimeret af NREP Retail gennem de sidste 5 år.

– Vores team har arbejdet hårdt på at gennemføre vores strategi i den periode, vi har ejet ejendommene. Den aktive forvaltning har betydet, at porteføljen er blevet attraktiv på langt sigt ved at optimere mixet af lejere og tilpasse lokalerne, så de opfylder moderne detailbutikkers krav udover, at der er skabt yderligere boliger, detailhandel samt offentlige kontorer, siger partner Tobias Alsborger, NREP.

NREP er blevet rådgivet af Cushman & Wakefield samt Real Advokatbyrå. Porteføljen er den største butiksportefølje handlet i Sverige i år.





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder