Per Christensen.

Jesper Nybo Andersen stopper i Orbicon

Efter 32 år i Hedeselskabet 32 år og 16 år i Orbicon har den synlige frontfigur for Jesper Nybo Andersen besluttet at gå på pension.

– Det er altid svært at sige, hvornår tidspunktet er det rigtige, men når man er i min alder, så er det en overvejelse, man nødvendigvis må gøre sig, siger han selv om direktørskiftet.

Jesper Nybo Andersen har drevet Orbicon fra at være en af Danmarks mindre rådgivere til en betydelig position indenfor både byggeri og ejendom ikke mindst ved overtagelsen af Leif Hansen, der efter at have vist sig problematisk og givet underskud i begyndelsen, i dag har bidraget til forretningsvolumen ligesom en støt organisk vækst. Jesper Nybo Andersen er vemodig over skiftet.

– Jeg synes, vi er kommet rigtigt langt med Orbicon gennem disse år, fra en lille kulturteknisk specialist med 150 medarbejdere, til en multidisciplinær nordeuropæisk rådgiver med +600 medarbejdere, der nu er lokaliseret i 5 lande. Jeg har været utroligt glad for mine mange år i Orbicon. Virksomheden er blevet en væsentlig del af mit liv og min identitet, så det er naturligvis med lidt blandede følelser, jeg siger farvel til de mange medarbejdere, der har skabt det, vi nu er, og de kunder der har været grundlaget for vores verden.

Jesper Nybo Andersen har allerede taget en del af de skridt, der skal forberede Orbicon til fremtidens marked, men flere skal tages.

– Vi er i 2017 flyttet ind i et nyt domicil på Sjælland og har sammenlagt afdelingerne i Nordsjælland. Vi har startet kontor i Island og flyttet til nye kontorer på alle vore 4 lokationer i Sverige, så vi har haft travlt og er klar til næste skridt .  Vi står foran formuleringen af en Orbicon national og international strategi for de næste 3-4 år, samt planlægning af det kommende domicil i Jylland, store ting som jeg synes skal planlægges af den, der skal gennemføre det, siger Jesper Nybo Andersen.

Og “den” er fundet. Navnet på den nye CEO er Per Christensen. Han er 50 år og kommer fra Rambøll, hvor han var executive director samt en del af direktionen i Rambøll Danmark. Før Rambøll har han været fire år hos Alectia, som divisionsdirektør, og han har tidligere også arbejdet som topleder i blandt andet COWI og Grontmij.

– Per Christensen er yderst kompetent og har en lang og solid ledelseserfaring i rådgiverbranchen, siger Jesper Nybo Andersen.

Orbicon vil senere holde en afskeds/velkomstreception men indtil videre er der fokus på det nye domicil, som bliver indviet den 25. august på Linnes Allé 2 i Høje Taastrup.

CEO skiftet er ikke det eneste på ledelsesgangen hos Orbicon i år. Tidligere på året forlod direktørerne Henrik Klinge og Henriette Cajar også Orbicon. Begge sad i afdelingen for byggeri under Marianne Madsen.

Læs også Danmarks 10 største ingeniørvirksomheder





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder