Her er de nominerede til Transaktionsprisen

Estate Media Prisen Årets Transaktion går til en aktør, der har gennemført årets mest spektakulære transaktion. Transaktionen kan være spektakulær i form af størrelse, karakter, sammensætning eller på grund af de involverede aktører. Prismodtageren vil oftest være en rådgiver i form af en advokat eller erhvervsmægler men kan også være køber eller sælger.

I år er følgende nomineret:

Efter en række år i limbo i kølvandet på finanskrisen kom der endelig skred i salget af en af de helt store ejendomsporteføljer, der har ligget kold siden krisen. Med mange forskellige parters hjælp købte Niam HD Ejendommes portefølje med en samlet bogført værdi på cirka 4,2 milliarder kr. Det er vigtigt for alle i ejendomsmarkedet såvel professionelle som brugere, at der er aktive og velkonsoliderede ejere bag. Derfor er det på mange måder glædeligt, at det lykkedes at få svinget denne portefølje rundt.

Den svenske investeringsgigant Heimstaden købte i juni de 678 andelsboliger og 47 erhvervslokaler, som den tidligere meget attraktive andelsboligforening, som det var en hæder at komme ind i, Hostrups Have på Frederiksberg, består af. Gorrissen Federspiel har været Heimstadens rådgivere i transaktionen. Sadolin & Albæk har formidlet salget for konkursboet. En vigtig eksempelsag i et spændende marked.

M7 Real Estate købte i november i et joint venture med en af de globalt førende kapitalforvaltere, H.I.G Capital LLC, en portefølje på 76 ejendomme på samlet 115.000 kvm af Danske Bank. Kromann Reumert og PwC har rådgivet H.I.G og M7, mens CBRE og Colliers har ydet kommerciel rådgivning og vurderinger. COWI og Ambiente har stået for teknisk og miljømæssig due diligence. Pareto Securities har sammen med M7 været investeringsrådgiver på transaktionen. Danske Bank har i salgsprocessen været bistået af home Erhverv, Datea og Gorrissen Federspiel.

Salget af parkeringshuset i Nyropsgade 6 i centrum af København markerer endnu et stort skridt i professionaliseringen af det danske marked. Parkeringshuset er købt ind af fonden Catella Parken Europa som det første aktiv. Fonden vil investere 1,5 milliarder kr. og satser på at investere minimum 70 procent i Europas vigtigste lande. Ejendommene bliver udvalgt af Catella’s hollandske partner Orange Investment Managers, som køber parkeringshuse over hele Europa.

Egentlig falder denne transaktion udenfor kategorien, men vi har alligevel valgt at tage den med, fordi der er tale om en M&A transaktion med stor betydning for branchen. Det kom som en kæmpe overraskelse for de fleste – også mange Nybolig Erhverv partnere, at tre aarhusianske investorer Claus Hommelhoff, Lars-Erik Larsen og Erik Andresen købte Nybolig Erhverv kæden af Nykredit.

Se hele motivationen på alle nominerede og stem her senest den 20. august.





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder