Foto: Gitte Andersen.

Ordet er dit: Nye holdninger til det, der betyder noget på jobbet

Af Gitte Andersen – GA Consulting, The workplace Faculty

Vores opfattelse af, hvad der engagerer os på jobbet, er under forandring. En undersøgelse fra Boston Consulting Group dokumenterer i hvert fald en markant ændring.

I 2018 sagde folk, at de forventede, at deres job ville give dem en blanding af både kort- og langsigtede fordele. Jobsøgende på det tidspunkt ønskede at være omgivet af kolleger, de kunne lide, og forventede også at få nogle langsigtede fordele ved arbejdet i form af en chance for at udvikle nye færdigheder og fremme deres karriere.

I dag er de langsigtede ønsker der stadig, men rykket meget længere ned på ønskelisten. Nu handler det om her og nu – folk bekymrer sig mest om relationer til de kolleger og ledere, de arbejder med, og en god balance mellem arbejde og privatliv. Så udover selve arbejdspladsen som et fedt sted at være og den arbejdspraksis, der er på jobbet, er tre hovedfaktorer nu vigtige for at sikre medarbejderengagement; at skabe sociale og faglige relationer, at understøtte medarbejdernes trivsel og at opbygge en stærk tillid.

Engagerede arbejdspladser er steder, der arbejder for mennesker og som tænker og giver!

Rum er aldrig neutrale. De vil altid enten fremme eller hindre, at folk lykkes. Så for at booste engagementet skal du overveje din fremtidige indretning af kontoret som stedet, der ARBEJDER, TÆNKER & GIVER – til mennesker og for mennesker.

Steder, der ARBEJDER, handler grundlæggende om at gøre det nemt og effektivt for mennesker at udføre deres arbejde. Men også at skabe rum for samarbejde med masser af puls og passion. At skabe robuste og foranderlige rammer omkring øjeblikke, der betyder noget. Måsk,e er hæve-sænke bordet på retur, det klarer hjemmearbejdspladsen. Kontoret skal i stedet tilbyde en række muligheder for nye måder at samarbejde på scrumming zoner, ideation zoner, værksteder til prototyping, zoner til dry-runs og kundepræsentationer, fab-lab zoner og så videre.

Steder, der TÆNKER, handler om at tilpase og levere på hele medarbejderrejsen. Fra on-boarding til happy-exit, holde kontakten og sikre at tidligere kolleger har lyst til at komme retur. At huske at fejre hverdagen, så vi alle hver dag, tager fra arbejde med et stort smil på munden og en glad følelse af at være en del af noget vigtigt. Er du ung, var det måske fedt at mødes med andre unge i det lokale club-house. Har du familie og børn, handler det måske om at lette de daglige gøremål med alt fra cateringløsninger og en lang række andre ”on demand” services. Eller at facilitere særlige arrangementer for børnefamilier? Og er du ældre og har tiden til at nørde med særinteresser, var kontoret måske stedet, der gratis stiller lokaler til rådighed, så din lokale vinklub, strikkeklub, brætspilsklub eller lignende kan mødes omkring en passion?

Steder, der GIVER, handler om at forstå, at denne gang er det blevet personligt. Nu handler det om MIN sundhed, MIT liv og MIT velvære, det går langt ud over bæredygtighed. Kontoret skal levere på både sund kost, rådgivning om et sundere arbejdsliv i balance med masser af fleksibilitet. Det handler også om meningsfulde og inkluderende fællesskaber, hvor du forpligter dig med det lokalsamfund, din organisation er en del af. Steder, der giver, handler om at forstå og se det, der betyder noget omkring dig. Skulle kontoret slå dørene op til lokalsamfundet, få mad fra en lokale producenter, invitere kunst og kultur indenfor til en række sociale arrangementer, støtte den lokale ungdoms sportsklub. Ved at invitere lokalsamfundet indenfor, udvikler og løfter vi sammen vores forretning.

Lad os gøre det meningsfuldt at gå på arbejde. Lad os overveje, hvad folk værdsætter i bredeste forstand, lad os menneskeliggøre arbejdspladsen, engagere os i hinanden og udrette vigtige ting sammen!





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder