Sådan skal se projektet ud, når det står færdigt. Illustration: Huscompagniet.

PFA bygger 52 seniorboliger syd for Aalborg

Typehusfirmaet Huscompagniet og PFA Ejendomme slår sig sammen i en konstellation, hvori Huscompagniet skal bygge 52 boliger syd for Aalborg, som herefter skal sælges til PFA. Der er tale om et-plans rækkehuse i størrelserne 85-110 kvm. Byggeriet forventes at starte medio 2023.

– Vi er meget stolte og glade for at igangsætte samarbejdet med landets største pensionsselskab, PFA. Vi har store forventninger til samarbejdet, som forankres i dette første rækkehusprojekt. Denne aftale bekræfter os i, at vi er en attraktiv samarbejdspartner, som har kompetencerne til at begå sig med landets største investorer, siger adm. direktør Martin Ravn Nielsen, Huscompagniet.

Målet er, at rækkehusene skal certificeres til DGNB guld. f

– Vi glæder os til at komme i gang med at levere bæredygtighedscertificerede rækkehuse til PFA og ser samtidig et stort potentiale for et godt og langvarigt samarbejde også med yderligere projekter.

De kommende boliger. Illustration: Huscompagniet.

Hos PFA Ejendomme er man også begejstret over samarbejdet, som bringer PFA længere ind i boligmarkedet.

– Vi er glade for at samarbejde med Huscompagniet. Dette projekt udvider samtidig vores kundetilbud, der nu også indeholder rækkehuse til leje i institutionel kvalitet, som vores kunder har fortrinsret til. Boligerne bliver projekteret i forhold til PFA’s byggestandard og seniorboligstandard for at sikre kvalitet og en indretning, der er tilpasset dagligdagen for det gode seniorliv, siger Executive Director for Direct Real Estate Mikael Fogemann, PFA Ejendomme.

PFA solgte i 2006 alle sine boligejendomme bestående af 2.200 lejligheder for at koncentrere sig om erhvervsejendomme. Det betød også, at PFA var en af de sidste af de store pensionskasser, der gik ind i boligmarkedet igen efter finanskrisen. Med en ambition om en opbygning af en markant boligportefølje har der været fokus på at købe stort ind de seneste 5 år.

PFA er Danmarks næststørste ejendomsinvestor og ledes af den tidligere erhvervsmægler og direktør i det internationale investeringsselskab Valad, Michael Bruhn, der kom til PFA i 2013.

Læs også Ejendomme løfter PFA ud af svært 1. kvartal

Læs også PFA Ejendomme opnår næstbedste afkast i 10 år





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder