onsdag 25. januar 2023 14:16
Københavns Kommune køber endnu en etage i Nørrebro-ejendom
Ejendomsbranchens førende konference- og nyhedsmedie, Estate Media, bringer løbende en liste med ejendomshandler på over 10 millioner kr. fra den danske ejendomsdataplatform Resights.
Listen er ikke bag betalingsmur, og transaktionerne i det danske marked kan derfor følges af alle på estatemedia.dk. Handelsoverblikket dækker ejendomme og grunde, der er handlet i det professionelle ejendomsinvesteringsmarked og altså ikke for eksempel villaer til privatbrug.
Resights fanger alle nye, tinglyste ejendomshandler, men det vil ofte ske, at en handel kan være offentliggjort et stykke tid, før den bliver tinglyst. Nogle dage er der ingen handler, som opfylder kriterierne for at komme på listen, og derfor bringer vi ikke listen dagligt.
Læs mere i Estate Media øger transparens: Se nye tinglyste ejendomshandler
Den dyreste handel på dagens transaktionsliste er ikke en hel ejendom, men en etage i Nørrebrogade 209 – nærmere betegnet 2. sal, der omfatter 2159 kvm og som Københavns Kommune har købt. Kommunen har tidligere erhvervet sig førstesalen og har planer om at etabelere en daginstitution og en tandklinik på adressen. Stueetagen i ejendommen er i øvrigt lejet ud til Lidl og blev for nyligt solgt til sydafrikanske JT Property Group. Læs mere om den handel her
Listen indeholder også ejendommen Adgangsvejen 3 i Esbjerg, hvor Skat tidligere holdt til. Ejendommen, der ligger nær havnen, har stået tom i mange år, uden at nogen købere har meldt sig. Men kort før nytår slog familien Villemoes fra lokalområdet til og købte den for 16 millioner kroner – et væsentlig nedslag i forhold til den oprindelige udbudspris på 35 millioner kroner.
Dagens handelsliste
Nørrebrogade 209C, 2., 2200 København N (70.000.000 DKK) | ||||
|
Adgangsvejen 3, 6700 Esbjerg (16.000.000 DKK) | ||||
|
Vestvejen 172, 6200 Aabenraa (11.379.800 DKK) | ||||
|
Se alle transaktionslister fra Resights her